130 / 587
Bidrag til det københavnske Bystyres Historie
119
Desto beundringsværdigere var de 32 Mænds Mod
og Udholdenhed. Ufortrødent førte de Sagen gennem
alle Instanser og opbød samtlige Argumenter, som
stod til Raadighed. Ikke alene Magistratens Optræden
maatte holde for. Ogsaa Byens uheldige økonomiske
Stilling maatte tjene som Begrundelse. Afvisninger
forskrækkede dem ikke.
Gang efter Gang fandt de
Veje til at faa Sagen til ny Behandling. Selv mod
kongelige Resolutioner gjorde de Indvendinger. Selv
efter den endelige Afgørelse tilkæmpede de sig Indrøm
melser.
Magistratens Appel til Kancelliet førte ikke til noget
Resultat1). Oversekretær Otto Thott mente vel ikke,
at de 32 Mænd kunde nægte at efterkomme den kon
gelige Resolution.
Netop de anførte Privilegier og
Konventionen, som paalagde de 32 Mænd »at over
lægge alt, hvad der vedkommer Stadens Indtægter og
Udgifter« — svarede han — gjorde det nødvendigt,
at de medunderskrev Obligationen for Komediehusets
Gæld.
De 32 Mænd fornyede dog blot deres Afslag2). Det
stod ikke i deres Magt »at udstæde et Creditiv, med
mindre vi derved ville paadrage os et Ansvar, som vi
ikke forhaabe at nogen skulle ville ønske os til Beløn
ning for vores Arbeide, der skeer uden det allerringeste
derfor at nyde«. »Middelet det bortskyldige at erholde
— tilføjede de spydigt — nu ligesaa ljidet kan mangle
som forhen, da Gielden uden. vores Viidende og Villie
er giort«.
En fornyet Henvendelse indbragte Magistraten en
') Ansøgning f. Mag. t. Kongen
u h
1766. Mag. Kopib. 1766. II
Nr. 25.
Kancelliskr. t. Mag. 28/v 17
6
6
. Kollegiebreve 1766. II Nr. 26.
Jvnf. Overskou: Anf. Arb. II Bd. S. 354 f.
2) Skr. f. d. 32 Mænd t. Mag. n /s 1766. De 32 Mænds Prot.
1765 ff. Fol. 76. Jvnf. Overskou: Anf. Arb. II Bd. S. 355 ff.