128 / 587
Bidrag til det københavnske Bystyres Historie
117
udgik et kongeligt Reskript, som godkendte Magistra
tens Indstilling1).
De 32 Mænd kunde indregistrere en ny Sejr over
Magistraten.
Anderledes med Ordningen af Pengespørgsmaalet.
Tilsyneladende var de 32 Mænd overordentlig agres
sive. I god Konsekvens af deres formelle Standpunkt
gjorde de deres Modparter ansvarlige for den samlede
Teatergæld2). Selv var de dog blot interesseret i Kæm-
nerkassens store Forskud, med paaløbne Renter 11710
Rdl. 42 p. Af denne Sum krævede de hurtigst mulig
Betaling. I hvert Fald »forhaabede« de, »at Deres
Excellence samt liøy og velædle Herrer som de, efter hvis
Ordre disse Penge ere udbetalte af Kiemnercassen, seer
Staden derfor i alle paakommende Tilfælde securiteret«.
Intet Under, at Magistraten — og navnlig dens
Medlemmer, som havde haft Sæde i Teaterdirektionen —
nærede en voldsom Forbitrelse mod de 32 Mænd. Over
præsidenten stemplede deres Optræden som »en hor
rible Opsætsighed af et Collegium, som af kongelig
Naade var indsat for, paa hvis, som Stadens Velfærd er
angaaende, at tage Vare og derfor burde have Respect
for kongelig Majestæts allernaadigste Villie og Ordres«3).
Tilsyneladende var han ængstelig for sin Pung. Det
var »den værste Chagrin, han endnu havde havt« —
udtalte h a n 4) — maaske kunde det »bære til, at han
og de gode Mænd, som, uden mindste Interesse, med
ham havde været Directeurer, kom til med sure Miner
at betale, hvad andre smukke Folk med Fornøielse
havde fortæret«. Mere end een Gang truede Overpræsi
b Kollegiebreve 1767. I Nr. 17. Jvnf. Overskou: Anf. Arb. II Bd.
S. 377 f.
2) Anf. Skr. f. d. 32 Mænd t. Mag.
1li
1766.
3) Overskou: Anf. Arb. II Bd. S. 353.
4) Smstds. S. 357.