Previous Page  127 / 587 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 127 / 587 Next Page
Page Background

116

Bidrag til det københavnske Bystyres Historie

gjorde hinanden Laan, endog beregnede hinanden Renter.

Givet var det, at de 32 Mænd under deres Revision

af Teaterregnskaberne havde øvet adskillig Kritik, dog

endnu mere talende, at de Gang efter Gang havde ment

sig berettiget til at gøre Paamindelse om Gældens Be-

taling. Naar de yderligere fremhævede, at det ved Over­

dragelsen i 1750 alene var bleven tilladt Magistraten at

laane Kapital til Gældens Afbetaling, kunde det heller

ikke aflaste Ryens Kasse, men højst give den Regres til

de enkelte Magistratsmedlemmer, som havde overtraadt

deres Kompetence.

I Forfatningsspørgsmaalet vandt de 32 Mænd en

let Sejr.

Selv i Magistraten skal der have været Medlemmer,

som beklagede, at Teaterdirektionen paa egen Haand

havde optaget saa betydelige Laan1). Da dens 5 Med­

lemmer — i naturlig Irritation over deres mange Bry­

derier — fremkastede Tanken, at Komediehusets Besty­

relse skulde »overdrages Formændene eller det hele

Corps af de 32 Mænd«2), blev den straks med Iver

grebet af Magistratens øvrige Medlemmer. I og for sig

har det neppe været dem kært at give de 32 Mænd en

forøget Indflydelse. I Øjeblikket vejede det dog tungere

til at faa et Par af Modstanderne gjort medansvarlige

for alle Beslutninger. Resultatet blev en Indstilling til

Kancelliets Oversekretær3), at Overdirektøren — dvs.

Overpræsidenten — for Fremtiden skulde have 4 Med­

direktører ved sin Side, 2 af Magistraten og 2 af de

32 Mænd. Tilmed burde den ene af Borgerskabets Re­

præsentanter føre Regnskabet. Under 23. J anua r 1767

x)Overskou: Anf. Arb. II Bd. S. 357.

2) Skr. f. Teaterdirektionen t. Mag.

6/12

1766. Smstds. S. 370 ff.

3) Skr.f. Mag. t. Oversekretær Otto Thott

10

/i

2

1766. Mag. Kopib.

1766. II Nr. 253. Jvnf. Overskou: Anf. Arb. II Bd. S. 374 f.