129 / 587
118
Bidrag til det københavnske Bystyres Historie
denten med at lade Teatret skøtte sig selv. Mere end
een Gang maatte hans Kolleger forestille ham, at han
ikke kunde løbe fra sit Ansvar1). Han maatte føre
Sagen til Ende og haabe paa en sidste Triumf over de
32 Mænds »bürgerlich unverschämte insolence«2). Ved
særlig pragtfulde Festforestillinger — første Gang ved
Formælingen mellem den svenske Kronprins, senere
Kong Gustav III, og Christian VII’s Søster Prinsesse So
phie Magdalene, anden Gang i Anledning af Dronning
Caroline Mathildes Indtog — stræbte Direktionen at
vinde den kongelige Bevaagenhed3).
Selvfølgelig var Sagen penibel. Kancelliet skjulte
ikke, at det billigede Borgerskabets Vrede over Magi
stratsdirektionens egenmægtige Optræden4). Det roste
endogsaa »de 32 Mænds herudinden for Staden viste
Nidkjærhed« og stemplede deres Betragtninger som ikke
»ubeføyede«. Det var sikkert ogsaa en bitter Kalk for Di
rektionen, at de centrale Myndigheder fandt det et rimeligt
Forlangende, at der skulde udarbejdes en Plan for hele
Teaterdriften og Gældens Afbetaling5). Trods alt kan
dog hverken de 32 Mænd eller Magistraten have tænkt
sig, at der for Alvor kunde blive Tale om at gøre et
personligt Ansvar gældende. I Virkeligheden drejede
det sig om at faa Gældsbyrden dækket af den konge
lige Kasse.
*) Overskou: Anf. Arb. II Bd. S. 370.
2) Smstds. S. 381.
3) Smstds. S. 362 ff, 367 ff.
4) Se Kancelliskr. t. Mag. 26/v 1766. Kollegiebreve 1766. II Nr. 26.
Jvnf. Overskou: Anf. Arb. II Bd. S. 354 f.
5) Anf. Skr. f. d. 32 Mænd t. Overpræsidenten 10/e 1766 og An
søgning t. Kongen 28/io 1766. De 32 Mænds Prot. 1765 ff. Fol. 87 ff.
Kancelliskr. t. Mag. 22/n 1766. Kollegiebreve 1766. II Nr. 161. Jvnf.
Teaterdirektionens anf. Betænkning
6/12
1766. Overskou: Anf. Arb.
II Bd. S. 370 ff.