Previous Page  191 / 587 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 191 / 587 Next Page
Page Background

180

Glarmester-Zunft

dette hold t Svendene for en grov og strafbar F ejl, og da der

nu blev spurgt ham , om han vild e erkende sig strafskyldig,

svarede han nej. Da vi nu vild e bringe Sagen for Mestrene,

svarede Hr. O ldermand Barclay os i Mestrenes Navn, at vi

skulde søge ham hos Politiet. Da han hørte det, betænkte han

sig, fordi det v ild e væ re os en let Sag at faa ham i R a sphu ­

set, da han havde sagt, at saalænge han var i København,

vilde han ikke h o ld e Fred med Svendene, hvad her i Landet

anses for R ebelleri og straffes. Da vi Svende nu igen bragte

ham frem , fandt han sig i B illighed og har paa Grund af

sine F orseelser vedtaget at give 1 Rdlr. til de Fattiges Bøsse.

Han klagede over, at vi Svende ikke havd e bedt ham med til

Svendeøl, men da han havde skæ ldt os for Spitsbuber og Gav-

t}rve, hvad vi ansaa ham selv for at være, ind til Sagen var

afgjort, saa kunde saadant ikke passe sig, at vi bad ham med.

D esuden havde han haanet Mester C lausen og Mester S im on ­

sen og andre af de Herrer Mestre og sagt, at han v ild e skide

dem et Stykke, og at de havde ikke noget med ham at gøre.

Dette har de tilsted evæ rende Herrer Mestre fundet saa grove

og uanstændige Talemaader, som kun passede sig daarligt for

ham , og har derfor ikendt ham en Straf paa 1 Rdl., som de dog

straks eftergav ham paa den B etingelse, at han for Frem tiden

vild e op føre sig som en ærekær Svend m ellem Mestre og

Svende, da han ellers v ild e drage Straffen over sig efter Lands

Lov og Ret«.

Selvom den her omhandlede Svend nu ogsaa h a r hørt

til de værre Eksemplarer af Arten, saa giver dog hele Sa­

gen et interessant Kulturbillede af det Niveau, Svendene

som Regel færdedes i. Højt var det under alle Om s tæn ­

digheder ikke, og nogen højere Dannelse var Svendene

som Helhed ikke i Besiddelse af. Men heller ikke deres

faglige Dygtighed h a r paa dette T id spunk t været særlig

stor, fordi Faget saa at sige aldrig blev stillet overfor

store Opgaver.

S lutningen af det 18de Aarhundrede var saa at sige i

alle Henseender en Nedgangsperiode ikke blot for Glar-

mesteriet, men for de allerfleste Haandværk.