188 / 587
Glarmester-Zunft
177
sked om, at nu var h an Svend, den Underretning af
Bøsseskafferen, at ham havde de ikke noget at gøre
med, før han var bleven gjort til Svend paa sædvanlig
Vis.
Har Mestrene saaledes paa dette Omraade føjet
Svendene, rimeligvis fordi de h a r været paa det rene
med, at det gik ikke an andet, saa var de mindre føje
lige i en anden Sag, hvor det drejede sig om, i hvil
ket Lokale Svendeindvielsen skulde ske.
Efter gammel Skik foregik denne Ceremoni enten
hos O ldermanden eller en anden Mester, der havde
Indtægten af Traktementet. I Aaret 1772 skulde der
holdes Svendeøl hos en Mester Schmidt, der hidtil havde
haft denne Indtægt. Saavidt man imidlertid kan forstaa,
ha r Mester Schmidt været noget for dyr med sin Reg
ning og f. Eks. i 1770 sat 8 Rdl. paa for »Salathering«
og 8 Rdl. for sin Ulejlighed. Det har Svendene syntes
var for groft og h a r vedtaget, trods Mestrenes Beslut
ning, ikke at holde Svendeøl hos ham, fordi de kun
vilde indrette det ganske »minoschirlich« med lidt Smørre
brød og en halv Tønde 01, og det skulde indtages i
P ilmarks Have udenfor Porten.
Mester Schm idt synes heller ikke at have haft no
get herimod, men helt anderledes var O ldermanden sin
det. Han udtalte til Svendene, at selvom Mester Schmidt
og Amtet va r tilfreds med Svendenes Beslutning, saa
var han det ikke. Svendene skulde fortære Pengene for
de fem Drenge, der var Tale om, i Mester Schmidts Hus.
Det vilde Svendene dog ikke rette sig efter. De
havde nu en Gang taget deres Beslutning om, hvo rdan
de vilde have det, og de Penge, de fik tilovers, vilde
de fortære, hvor de selv syntes. Der sammenkaldtes
et Amt, og Resultatet blev, at Svendene for denne
Gang skulde have deres Vilje, siden de allerede havde
gjort Bestilling i P ilmarks Have, men for F remtiden