185 / 587
174
Glarmester-Zunft
Arbejdstiden var lang og spændte som Regel over
Tiden fra 5 Morgen til 8—9 Aften. Arbejdet skulde u d
føres ordentligt, og var dette ikke Tilfældet, og det kom
for Dagen, blev Svendene straffet.
1724 blev det saaledes godtgjort i en Forsam ling af
Mestre og Svende, at der et Sted var udført Arbejde,
der ikke kunde passere for godt. Der blev derfor holdt
»Umfrage« om, hvem der havde lavet det, og det blev
udfundet, at Arbejdet var gjort paa en Enkes Værksted.
Vedkommende Svend blev fremkaldt og tiltalt.
Et Vidnesbyrd om Mestrenes Disciplin over Sven
dene er ogsaa en Bestemmelse af 1769, hvorefter det
skulde være forbudt Svendene at gaa paa Værtshus, n aa r
de var ude i Byen paa Mesterens Arbejde. De skulde
gaa lige hjem, n a a r de var færdige. Men ellers skulde
det gerne være tilladt at gaa paa Værtshus, naa r der
ikke var noget at bestille hjemme. Den, der overtraadte
Forbudet, skulde første Gang bøde 3 Mark, anden Gang
1 Daler.
Men ogsaa Svendenes Opførsel indenfor Mestrenes
Hus blev der passet paa. 1773 hændte det, at en Svend
kom hjem en Aften og fandt en Lampe tænd t paa T r a p
pen. Dette Lys h a r aabenbart irriteret Svenden, thi han
overfaldt Drengen og spurgte ham , hvem der havde
givet ham Besked paa at tænde Lampen. Paa Drengens
Svar, at det var sket paa Mesterens Ordre, og at han
kunde henvende sig til ham, hvis h an ikke var tilfreds
dermed, h a r Svenden sikkert givet ond t af sig overfor
Drengen. Vist er det, at Mesteren kom til Stede og
spurgte ham , om h a n havde d rukke t mere, end han
kunde taale. Derefter fulgte et Sammenstød, hvo runde r
de trakterede h inanden med haa rde Ord, og Mesteren
greb Svenden i Brystet og sagde, at saadan en Hallunk
skulde gaa sin Vej ud af Huset.
Sagen kom for Amtet, hvor den afgjordes med en