180 / 587
Glarmester-Zunft
169
der ikke andet at gøre end at appellere Sagen for Mestrene,
hvad ogsaa skete, idet Svendene erklærede, at de ikke
vilde have noget med ham at gøre, indtil han havde
klaret for sig. Da Mestrene kom sammen, vilde de imid
lertid ikke dømme i Sagen; Svendene kunde selv straffe
den Anklagede, hvis de vilde. Svendene holdt da paany
Møde og vedtog, at Mestrene maatte dømme. Ved et
»Verbot« sammenkald tes da samtlige Mestre og Svende.
Bøsseskafferne indkaldtes for Mestrene, men disse næg
tede paany at dømme og gav »Verbotpengene« tilbage.
Svendene raadslog atter og vedtog at udtale, at »die
günstigen Gesellen« ikke fandt det Ret, al Mestrene ikke
vilde dømme. Ehlers blev indkald t for Forsamlingen og
spurgt, om han vilde betale Bøde. Han nægtede igen.
Saa maatte Svendene atter til Mestrene. Bøsseskafferne
traad te tilbage, medens Mestrene raadslog, og indkaldtes
noget efter tilligemed den anklagede Ehlers. Om h an nu
havde betænk t sig og vilde betale. Atter nej! Saa faldt
Dommen , der lød p aa en Bøde af 10 Skilling. Sven
dene samledes igen og fik Meddelelse om Dommen.
Nu var Ehlers nød t til at bøje sig. Han betalte Bøden
oven i Købet med en Ek strastra f, fordi h an havde
arbejdet udover 14 Dage uden at melde sig, og fordi
h a n var traad t ind i Kresen med Hatten paa.
Var det let at ifalde Straf for en eller anden F o r
seelse, naa r Svendene holdt Møde, var det ogsaa saa sin
Sag at undgaa det, n a a r man færdedes paa Gaden eller
paa Arbejde.
Det kom altid for Dagen, om de vedtagne Regler
var overtraadt, enten man nu var gaaet uden Kappe,
Kaarde eller Stok, eller man paa anden Maade havde
gjort sig skyldig til Straf. 1765 straffes en Svend, fordi
han havde købt Kirsebær paa Gaden.
Galt var det naturligvis, naa r man ikke ved given
Lejlighed hjalp sin »Nebengeselle«. Det hændte 1726,
12