179 / 587
168
Glarmester-Zunft
Ærinde skulde henvende sig til en af Amtspersonerne,
maatte der optrædes meget ceremonielt, i fuld stands
mæssig Paak lædning med Kappe og Kaarde. 1720 straf
fes saaledes en Svend, fordi han ha r henvend t sig til
Bøsseskafferen i Camisol, d. v. s. Uldtrøje.
I Møderne, der indlededes med Grussen, b ehand
ledes iøvrigt alle Sager, der vedrørte Svendene, navnlig
de Forseelser mod Haandværksbrug , der kom frem, og
især beskæftigede man sig med, om nogen Svend var
bleven »geschimpft«, hvad der f. Eks. var Tilfældet,
n aa r man blev anklaget uden at kunn e tilbagevise Kla
gens Berettigelse, eller hvis man havde arbejdet hos en
Mester udenfor Lavet eller, hvad værre var, hos en
Fusker.
Svendene kunde idømme Bøder, og vilde vedkom
mende Svend ikke betale godvilligt, blev Sagen appelleret
til »Amtet«, d. v. s. til Afgørelse af Mestre og Svende
i Forening eller i allersidste Instans af Mestrene alene.
Forhandlingerne i en saadan Amtssamling var lige
som hos Svendene selv meget formfuldendte. De fore
gik altid i Oldermandens Hus efter lovligt »Verbot«.
Fo r at give en Forestilling om en saadan F o r s am
ling, skal her en enkelt Sag refereres. 1699 var Sven
den Marx Ehlers bleven anklaget for, at han havde
baaret Vinduer udenpaa Kappen, hvad der var forbudt.
Vilde en Svend bære Vinduer, maatte de i hvert Fald
ikke være større, end at de kunde skjules unde r Kappen.
E n saa alvorlig Overtrædelse af Skik og Brug maatte
naturligvis straffes; der blev holdt Forsamling, og Syn
deren blev forespurgt, om han vilde lade sig straffe, men
svarede nej. Saa blev h an sendt udenfor, medens Sven
dene raadslog. Da han blev indkaldt og paany forespurgt,
om han vilde lade sig straffe, svarede han imidlertid
atter nej. Sagen blev derpaa udsat i 14 Dage for paany
at optages, men den Anklagede mødte da ikke. Saa var