175 / 587
164
Glarmester-Zunft
forespørger Svendene i Reval saaledes hos Svendene her,
om en hos dem arbejdende Oberlånder h a r givet sit
Svendeøl, hvad m an kunde besvare ined Ja.
Den Art Sager og Afgørelser er som sagt meget hy p
pige, og man k an som Hovedregel sige, at Svendene
ingen Overskridelse taalte af de en Gang vedtagne
Skikke.
Men havde man sin Samvittighed ren, kunde man
være sikker paa en god og kammeratlig Modtagelse.
Enhver Svend, der trængte, kunde være vis paa at blive
hjulpen efter Evne.
Det første en Glarmestersvend, der ankom til Køben
havn, havde at gøre, var at henvende sig til en Mester,
hvor h a n efter de gældende Regler skulde have Natte
leje og Ophold en Uge, hvis h an da ikke kunde faa
Arbejde forinden.
Havde h an paa den Maade sikret sig Logis, var
hans næste Vandring til det Værtshus, hvo r Svendene
holdt til. Var der arbejdende Glarmestersvende til Stede,
var det deres Pligt at modtage den rejsende Svend og
beværte ham , efter at den tilbørlige Gruss var afgivet.
Ingen Svend maatte unddrage sig denne Pligt, og det
forekommer flere Gange, at den Svend, der h a r siddet
paa Værtshuset og d rukke t alene, uagtet der var rej
sende Kolleger til Stede, blev strengt straffet.
Nu gjaldt det om at faa Arbejde, og dermed skulde
Røsseskafferen være ham behjælpelig, hvad der skete
ved, at man gik rund t til de forskellige Mestre, indtil
man traf en, der havde Brug for Svenden. Naturligvis
skulde ogsaa denne Rundgang og Henvendelse til Me
strene ske efter de vedtagne Regler, idet der dér b rag
tes Gruss fra det Sted, hvor man sidst havde haft Ar
bejde.
Blev Svenden nu taget i Arbejde, skete det først
paa 14 Dage. I dette T idsrum va r h a n for saa vidt fri