Glarmester-Zunft
167
ikke sagt »med Gunst«, da han traadte ind i vor Kreds:
1 Gebiir, h a r bandet: 2 Geburer, har lænet sig: 1 Ge-
bitr, Kappen skæv: 1 Gebiir, fordi han h a r baaret Vin
duer, som h a n ikke kunde skjule under Kappen: 1
Ugeløn.
Fo ruden de her nævnte Forseelser forekommer
mange andre, f. Eks. for at møde med Støvler, for at
have Halstørklædet stukket ind, for at have en eller to
Knapper tilknappet i F rakk e n , for Skældsord, for at tabe
Hatten eller tage Handskerne af, for at tale Dansk
o. s. v.
Almindeligst brugte Skældsord var »Hundsfot«,
Skælm, Nar, Canalje; et mere malerisk Skældsord er
»Mamluck«, som dog kun forekommer en enkelt Gang.
Kunde Bøderne ikke slaa til til Aftenens Udgifter,
synes m an at have skabt Anledning til at give saadanne.
I sidste Halvdel af det 18de Aarhundrede er det saa-
ledes meget hyppigt, at der gives Bøde af samtlige Til
stedeværende for at have baaret Kappen skæv.
Amtspersonerne, d. v. s. de to Bøsseskaffere og
Skriveren, valgtes oprindelig ved Lodtrækn ing paa et
halvt Aar, senere ved Flertalsvalg. Ingen kunde undslaa
sig uden at give Bøde, dog kunde en Svend, der arbej
dede hos O ldermanden eller hos en Enke, ikke have
nogen Tillidspost.
Fo rhand lingerne foregik udelukkende paa Tysk, og
Referaterne affattedes paa samme Sprog, selvom det til
Tider rigtignok er et meget miserabelt og fejlfuldt Tysk.
Amtspersonerne skulde behandles med stor Respekt.
De skulde tiltales med Hr. Bøsseskaffer eller Hr. Skri
ver, og der maatte under selve Mødet ikke siges Du til
dem eller »Gesellschaft«, som fra midt i det 18de Aar
hund rede er den almindelige Om- og Tiltaleform til en
Svend.
Ogsaa udenfor Møderne, naa r en Svend i fagligt




