174 / 587
Glarmester-Zunft
163
Svendene dog ikke indlade sig, men bekvemmede sig
omsider dog til at give en Bøde paa hver Vs Rdlr. for
at have modsat sig Mestrenes Forlangende.
Denne Dom var dog ingenlunde en Følge af, at
Mestrene følte mindre fag- eller zunftmæssigt end Sven
dene, men hævdede kun, at vedkommende Svend kunde
lade sig gøre til Svend efter seestådtisk Skik.
Men var der ellers noget at udsætte paa en Svend,
saa kunde han ogsaa være sikker paa, at det før eller
siden skulde komme for en Dag. Th i man fulgte sine
Fo lk og vidste saa nogenlunde, hvo r de drog hen. Havde
en Svend fo rb rud t sig mod den gældende Haandværks-
skik, gjort Gæld eller paa anden Maade forset sig, saa
blev der sendt Brev til Svendene derom fra det Sted,
han havde forladt, og saa var der ingen Naade. Den
forfulgte Svend maatte enten, hvis Forseelsen var m in
dre alvorlig, betale Bøde eller ogsaa rejse sin Vej igen.
Saaledes finder vi, at en her arbejdende Svend efterlyses
fra Hamburg. Han tilbyder at betale en Bøde, men
Hamburgerne forlanger, at han skal komme tilbage og
klare for sig, hvad han ogsaa blev nødt til.
Paa samme Maade gik det 1718 en Svend i Køge,
der havde paadraget sig Bødestraf her. Der blev skre
vet til ham , at h a n skulde indfinde sig i København og
betale, og da h an ikke kom, lod man hans Mester vide,
at h an ikke kunde beholde h am i Arbejde. Saa mødte
Svenden og klarede for sig.
Til and re T ider kunde man dog tage Hensyn. 1708
var der f. Eks. kommet et »Treibbrief« fra Bremen med
Klage over en Svend. Det vedtoges at indhente nærmere
Oplysninger om ham , men dog ellers at huske paa, »at
det va r Vinter og derfor en Tid, da ingen Svend godt
kunde rejse«.
Justitsen var i Almindelighed streng, og navnlig
blev de stakkels »Oberlandere« skarpt iagttaget. 1723