186 / 587
Glarmester-Zunft
175
Bøde af begge Parter og en Erklæring fra Mesteren om,
at han ansaa Svenden for en retskaffen Fyr.
Selvom Svendene ellers i deres indbyrdes Liv og i
deres Sammenkomste r havde ret stor F rihed til at gøre,
hvad de vilde, og ogsaa benyttede sig deraf, kunde det
dog af og til hænde, at Oldermanden og Mestrene greb
ind i deres Bestemmelser og satte Begler for, hvad de
maatte gøre.
1763 ser vi saaledes, at Mestrene søger at sætte en
Grænse for den tilsyneladende noget overdrevne Lyst til
at idømme Bøder for rene Ubetydeligheder. Det forbydes
dem saaledes at kræve Straf, fordi en lod noget falde i
»Kresen« eller undlod at sige »mit Gunst«. Endvidere
skulde det være tilladt Svendene uden at ifalde Bøde at
møde i deres Forsamlinger med Støvler, at have Punge-
paryk og Halstørklæde paa. Derimod paabød Mestrene
stedse at gaa med Kaarde, saaledes som det altid havde
været Skik.
En stærk Kontrol med Svendenes Møder havde
Mestrene allerede deri, at de skulde afholdes i Olderman-
dens Hus. Da Svendene saaledes havde prøvet at sætte
deres Møde paa et Værtshus, blev samtlige Svende idømt
Mulkt, som de ogsaa maatte betale.
Mod Svendenes Ford ring om, at alle Svende skulde
deltage i deres Forsamlinger, selvom de var lovligt for
hindrede, skred Mestrene ogsaa ind. Det skete i 1773.
En Svend ved Navn Kop va r udebleven fra Kvartals
samlingen, fordi h an var paa sin Mesters Arbejde. »Die
günstigen Gesellen« rejste da Spørgsmaal om, hvorvidt
det kunde anses for Bet, og besvarede det med Nej. Men
heri fik de ikke Medhold fra Mestrene, der udtalte, at
det var ingen forstandig Tale og k u n Taabelighed, hvor-
paa »die günstigen Gesellen« holdt »Abtritt« og fik
senere meddelt, at Mestrenes Beslutning om, at n a a r en