379 / 587
Landsbyerne under København i Fortiden
367
den og Gadehusene siges i Markbogen at tilhøre Joh an
Heydemand, Resten af Gaardene tilhørte Kongen. Det
er ikke let at se, hvorm ange Bol Byen havde 1682, th i
en Del af Bøndergaardenes Jo rd m aa være blevet lagt
ind under Hovedgaarden, der havde 262 Td r. Land
Agerland, medens hele Byen ialt kun havde 713 Tdr.
Af de øvrige Gaarde var de 8 lige store; næ rm est skulde
man tro, a t disse hver var p aa 1/2 Bol, og Hovedgaarden
og den ene og m indste Gaard, hvis Jo rd tildels ligger ved
Hovedgaardens og m aaske h a r udg jo rt en Del af den
nes, var tilsamm en 3 Bol, m en dette giver kun ialt 7 Bol.
Muligvis er da de 8 Gaarde p aa mere end et halv t Bol
hver.
Hovedgaardens Landgilde var 1370 1 Mark, det er
12 P u n d Korn; i Aaret 1611 var den delt i 2 Gaarde, der
hver gav 3 P u n d Rug, 3 P u n d Byg, 1 Otting Smør, 6 Tdr.
Havre i Landgilde. Denne er altsaa ikke blevet m indre,
men dette kan m an jo heller ikke vente, n a a r Gaardens
Tilliggende er blevet forøget. Af de and re Gaarde sva
rede de 8 hver 1 P und Rug, 1 P u n d Byg, 1 Lam, 1 Gaas,
4 Høns, 2 Td r. H avre i Afgift, og en gav 1 F jerd ing Smør,
1 Td. Havre. Disse Gaardes Landgilde omtales ikke i
Bispens Jordebog.
Em d rup havde 1370 2 Bol Jo rd ; Gaardenes Antal
eller Afgift anføres ikke, derimod siges det, a t her var
en Mølle og godt F iskeri. Ifølge Markbogen fra 1682 var
her 4 Gaarde, der tilhø rte Kongen og 1 Lysthus med
Have tilhørende Melchor Verhagel, der siges at have købt
det af R igsm arskalk von Kørbitz. Denne havde 4. Marts
1674 faaet Skøde a f Kongen p aa en P lads i Em drup , hvor
afgangne Mag. Johannes B remer havde ladet anlægge en
Have, tilligemed Bygningerne derpaa. Denne, der var
tysk Ho fp ræd ikan t, havde i Febr. 1661 af Kongen faaet
Skøde p aa Byens 4 Gaarde, men disse m aa dog senere
være tilbagekøbte af Kongen. Landgilden var 1611 af