385 / 587
Landsbyerne under København i Fortiden
3 7 3
dog 1695 at tilhøre hans Enke Barbra. Ganske vist var
alle Bygningerne paa Fæstegaardene før 1660 Fæsternes,
men det er et Spørgsmaal, om dette vedvarede efter 1660,
da saa mange sikkert m aatte forlade Gaarden med Re
stancer. I alt F ald siges det 1695 i en Opgørelse over Re
stancerne, at Bygningerne paa disse to Gaarde tilhørte
Brugerne, hvorfo r de ikke blev vurderede, hvad Bygnin
gerne paa de øvrige Gaarde, undtagen paa Amager, blev.
Gaardene m aa senere være kommen under Københavns
Rytterdistrikt, og 1727 blev disse Gaarde, paa hver af
hvilke der da var 2 Beboere, hver delt i 2 og gjort lige i
H a rtko rn med Byens øvrige Gaarde, derved at deres F o r
lodsjord blev delt mellem alle Byens Gaarde, medens der
ikke blev gjort nogen Fo rand ring med den øvrige Del af
Byens Mark. T idligere var der 2 Gaarde, den tidligere
Hovedgaard, med hver 20 Tdr. 5 Skp. 3 Fdk. H artko rn ,
og 12 Gaarde med hver 6 Tdr. 7 Skp. 1 Fdk.; nu blev der
16 Gaarde, hver med H artko rn 7 Tdr. 6 Skp. l 7/g Alb. Den
ene af de store Gaarde gi. Matr. Nr. 1 er nuv. Matr. Nr.
7 og 8, og den anden gi. Matr. Nr. 2 er nuv. Matr. Nr. 5
og 6. Den sidste laa sydøstligst i Byen, den anden Matr.
Nr. 1 lidt syd for den, begge liggende østen for den nuv.
Utterslevvej.
Hovedgaarden m aa sikkert være gammel, derfor ta
ler dens Beliggenhed i et H jørne af Byen og dens Sær
jord, dog m aa det vel antages, at den er yngre end Byen,
da den ligger i et H jørne af denne. Derimod kan der
være Tvivl, om den altid h a r været saa stor som senere.
De to Bol, som foruden Særjorden udgjorde dens Jord,
laa nem lig i de fleste af Byens Aase hver for sig og ikke
sammen; havde den, da Bolskiftningen fand t Sted, haft
begge Bol, havde den formodentlig faaet dem tildelt sam
let i Byens Aase; dog kan m an vel ikke absolut stole
paa det.
Hovedgaarden i Husum var vistnok c. 1400 b o rtfo r