386 / 587
3 7 4
L andsbyerne tinder København i Fortiden
lenet1)» i
alt
F ald var den senere et selvstændigt Len, der
1577
blev
lagt
under
Københavns
Len, senere gik den
dog
igen ud af
Kronens
Besiddelse
og tilhørte 1682 en
Joh an Hev demand, der skal være død 1684 og ligger b e
gravet i Brønshøj Kirke2). Den var dog ikke længere
Hovedgaard og havde
ingen
Privilegier; senere hørte den
under H jortespring Gods og kom med dette til Kronen
og blev lagt under Rytterd istrik tet. Den blev nu delt i 8
Gaarde, der
hver
fik 8
'Tdr. 1
Skp. 1 Fdk. 1
Alb.
H a rt
korn. Disse Gaarde er nuv. Matr.
Nr.
6»
10,
12, 13, 14, 15,
16 og 17. Hovedgaarden h a r ligget for den no rd re Ende
a f Gaden, men de nyop rettede Gaarde kom dog ikke til
at
ligge
der, de blev anbragte
mod Syd,
dels
p aa begge
Sider af
Gaden,
dels
fo r Enden
a f
denne.
Husum er næppe en Dativ F lertal, der skulde be
tyde ved Husene, men er snarere en Sammensæ tning af
Hus og Endelsen -heim,
der'
maa betyde en
større Gaard.
og herved er sikkert m ent den senere Hovedgaard. Denne
m aa i saa F ald være meget gammel, og det er ikke u san d
syn lig t
a t den
er
æ ldre
end Byen
eller
den og Byen er
anlagt
samtidig'
og hører
sammen. G aardens Beliggen
hed for Enden a f Gaden og de and re Gaardes Beliggen
hed
paa
begge Sider a f denne til hø jre og venstre for
Hovedgaarden kan tyde paa. a t de oprindelig kun er et
T ilbehør til denne,
hvor
de paa Gaarden arbejdende Hus-
msend eller Gaardsæder h a r boet.
Ordet Huseby brugtes i Sverige om de Gaarde, hvor
Kronens
Ombudsmand boede, og
det er ikke utænkeligt,
at H usum gaard ogsaa h a r været en gammel Kongsgaard.
skønt Navnet
maa
være æ ldre end Husebynavnene i Sve
rige. .Herreåstingene paa Sjælland synes ofte at være
bievne
holdte
ved Kongsga ardene. og p aa Husum Mark
*) Københavns
Diplom.
II, 8. OMIt
Jacobus Jensson
de Hwsumme.
Maa Tære c. 14111#.
®1 Danske Ati. VI, 5.