389 / 587
Landsbyerne under København i Fortiden
3 7 7
kert fortolkes som Ladespjeld, og som andre Marknavne
sammensat med Lade vise hen paa en større Gaard, hvad
jo bestyrkes, n a a r m an finder Navnet Hougaard ligeved,
der betyder H erregaard. Om denne Gaard haves forøv
rigt ingen E fterretn inger.
I Vigerslev havde Biskoppen 1370 en Gaard paa 1
Bol, der i Afgift gav 8 P und Korn. Den m aa ligesom
Gaarden i B rønshøj regnes for en stor Gaard i Forhold
til Datidens alm indelige Bøndergaarde, og Afgiften kan
ikke kaldes ringe sammenlignet med de 12 Pund, som
Hovedgaarden i Husum gav. Denne Gaard, der da var
bortfæstet, fik Theus P ryes 9. Juli 1548 i Forlening, vist
nok uden Afgift, der forøvrigt beløb sig til H Td. Smør
og 4 P u n d Byg, dog skulde han gøre Kongen Tjeneste af
den1). E nd n u 1611 var den een Gaard med een Beboer,
men i Markbogen opføres den som to Gaarde, i Matriklen
Nr. 1 og 2. Den ene, Nr. 1, havde foruden en Kaalhave,
som de and re Gaarde i Byen, tillige en F rugthave, en
Rest af gammel Herlighed. Gaardene udgjorde et Bol
for sig selv og laa sydligst af Byens Gaarde, der laa i een
Række. Disse to Gaarde havde lidt større To fter end de
øvrige, men var ellers af lige Størrelse med disse.
Under København er beliggende 3 Byer med E n
delsen -by, Valby, Sundbyvester og -øster. Jeg h a r ande t
steds fortolket Endelsen -by som Gaard og h a r samme
steds ment. at der i Valby skulde have ligget en større
Gaard, hvis Navn senere skulde være overført paa Byen2).
Denne G aard skulde have bestaaet af de to Gaarde gi.
Matr. Nr. 12 og 13, der var beliggende no rd for Byens
Gade. Valby skulde betyde Byen, det er Gaarden paa
Volden, der her næ rm est skulde betyde Græssletten i Mod*) Danske Kancellireg. 1535—1550, 386. Jfr. Danske Mag. 4.
Række, II, 97.
2) Fortid og Nutid, IV, 129.