384 / 587
372
Landsbyerne ander København i Fortiden
rende Matrikel til Grund, der jo ialt for hele Landet
skulde være lig den gamle, bliver en Landgilde af 8 Pund
Korn af et Bol lig med c. 1 Td. 6 Skp. Byg af 1 Td. Hart
korn, hvad ikke er nogen høj Landgilde, naar der intet
eller kun meget lidt Hoveri ydes.
Om Landgilden før 1370 ved man kun, at 4 Bol Jord
i Sundbyvester, som blev henlagt til et Præbende ved
Lunds Domkirke,' gav 4 Pund
(libias)1).
Denne Afgift
maa være af alle 4 Bol, altsaa 1 Pund af hvert Bol, og
det kan ikke være Korn, da det vilde være en meget
ringe Afgift. Det inaa altsaa formodes at være Penge el
ler Sølv, At ansætte Landgilden i Penge var forøvrigt se
nere langt mere udbred t i Skaane end paa Sjælland. Da
man hverken ved, hvor meget en Mark Penge da var
værd, eller kender Kørnpriseme paa den Tid, kan denne
Landgildeanglvelse ikke sammenlignes med de Afgifter,
som senere blev givet.
Fo ran er omtalt, at der h a r været flere Hovedgaarde
i de Byer, som nu ligger under København, saaledes i
Serridslev, Ullerslev og Husum; i flere a f de andre Byer
synes der øgsa» a t have været saadanne eller i det mindste
Gaarde. der h a r været mere end almindelige Bønder-
gaarde.
Hovedgaarden i Ullerslev var, søm foran omtalt, al
lerede 1611 delt i to Gaarde. Den ene af 'disse blev 1642
overdraget til daværende øverste Rentemester, senere
Mgsaim irad Jørgen Vind; dog skulde han give del sæd
vanlige Landgilde a f den, men være fri for Ægt og anden
Tyngde Senere kom den i Hr. Christen Skeels Besiddelse,
der ejede den 1682; 1665 ejedes den a f velbi. Jørgen Skeel,
men. 1715 var den vistnok kommen tilbage til Kronen, i
alt Fald beboedes den da a f en Bonde. Den anden Gaard
siges 1682' at være en Fæstegaard, der brugtes a f en Bor
ger I København Peder Ifvnch , men Bygningerne siges
Ti Ser. » er. D ø . Hk «2».