383 / 587
Landsbyerne under København i Fortiden
371
været stor Forskel paa den og den Afgift, som Bispegod-
set gav.
Det T idspunk t, da Roskildebispens Jordebog blev
affattet, kan ikke ju st siges at være en god Periode for
Landet. Krige var ikke ubekendte da, og Valdemar At-
terdags Skatter var ikke srnaa. De mange øde Gaarde
kan m aaske skyldes disse Aarsager, men kan muligvis
ogsaa have sin Oprindelse fra den sorte Døds Tid, skønt
der rigtignok overalt i Jordebogen nævnes Beboere paa
Gaardene, n a a r disse specificeres. Derimod m aa Aarene
før 1611 regnes for en god T id for Landbruget, P riserne
var stigende og Krig var ubekendt siden 1570, da Syv-
aarskrigen endte.
Hvor meget Hoveri Bønderne h a r gjort i Aaret 1370,
vides ikke, m en det kan næppe have været saa meget
som senere. De to af Hovedgaardene gav eller havde gi
vet Afgift og var m aaske bortforlenede, dette var maaske
Tilfældet med H usum gaard c. 1400, og til disse to er der
da neppe gjort Hoveri. Derimod havde Kronen 1611
en Ladegaard i Nyby, og til den h a r ma-aske Valby
og Vigerslev, der er beliggende lige ved, været Ugedags
tjenere. Men Hoveriet til Ladegaarden h a r ikke væ
ret det værste; utvivlsom t h a r der været mere end nok
af Æ gt og Arbejde at gøre for Bønderne i Københavns
Omegn til Slottet og Hoffet. Det var der i alt Fald i det
18. Aarh.
Forøvrigt var Landgilden i det 17. Aarh. ikke høj;
for de fleste Gaarde var den, omsat i H artko rn , lavere
end det H a rtko rn , som de fik ved Matriklen 1688. Meget
ofte er ellers L andg ildeha rtko rnet højere end det sidste,
nogle Steder endog dobbelt saa højt. En Landgilde p aa 8
Pund Korn af et Bol, hvad Gaardene ydede 1370. vilde i
Valby svare til 21/2 Td. Korn af 1 Td. H a rtko rn efter
Matriklen 1688, men Byen var ogsaa meget lavt skyldsat
efter denne. Lægger m an H artko rn et efter den nuvæ