536 / 587
524
Bidrag til Bakkehusenes Topografi
fraregnet — ikke voxte en Blomst eller god Urt, men
som hun røddede, dyrkede, rygtede, og i de fire Aar,
den var hendes, bragte saa vidt, at da jeg ved at blive
Ejer af Bakkehuset kom i Besiddelse af den mig fra tid
ligere Aar saa kære gamle Bakkehushauge . . . . det dog
var mig et tungt Bytte for den at forsage min Cammas
Hauge! . . .« De fire Aar, i hvilke Kamma maatte ind
skrænke sig til at opdyrke Resten af den gamle Lande
vej, passer nøje til Tidsrummet 1798— 1802. Siden fik
hun Raadighed over stor og god Havejord, da de to
valgte deres Bolig i Hjørnet af de sammenbyggede Læn
gers Stueetage, hvorfra der var direkte Udgang til Ha
ven og sikkert ogsaa en smuk Udsigt. Der har de levet,
og der er de døde, i de beskedne Rum, som Just Mathias
Thiele, der 1821—22 boede paa Bakkehuset, bedre og
tydeligere end nogen anden har beskrevet, og som svarer
særdeles godt til Værelserne, som nu er indrettede til
Mindestuer.
F ra Rahbeks Tid stammer Smøgen, som fører fra
Alléen, der jo endte blindt, ad nuværende Kammasvej til
Hjørnet af Pilealléen. Han lod den 1822 anlægge over
sin Grund for at spare Gaaende fra og til Valby for den
betydelige Omvej omkring Trekanten.
Forud for Bakkehusene har den store G a m l e Ba k -
k e g a a r d ligget sydligere. Dens Jorder er opslugte af
Carlsberg Bryggerierne og dens Vaaningshus af Ny Carls-
bergs Hovedbygning. E fter denne Gaard h a r Langberg
kaldt sit Lyststed: N y B a k k e g a a r d , ligesom Holsteins,
senere Bergers Vaaningshus ved Hjørnet af Pilealléen
kom til at bære Navnet N y B a k k e h u s i Modsætning
til det ældre og egentlige G a m l e V a l b y B a k k e h u s 1).
') Hovedparten af de arkivalske Undersøgelser, som er Grundlag
for det her meddelte, er foretagne af Underbibliotekar R. Paulli.
Adskillige Oplysninger om Stedernes skiftende Ejere er velvilligst
meddelt af Frederiksbergs Stadslandinspektør N. F. Jensen.