542 / 587
530
Fra Brønshøj Kirke og Præstegaard
4—500 Rdlr. foruden det Gaardfæld, som var givet af
Formandens Stervbo. Han søgte derfor Kongen om, at
han maatte faa Præstegaarden til Residence paa det Vil-
kaar, at Bygningen maatte tilhøre ham, og han og hans
Efterkommere for Præstegaarden maatte nyde Betaling
ligesom for enhver anden Præstegaard. Biskop Chr.
Worm gik gerne ind paa Ordningen, og 3. Maj 1737 fik
Præsten Brønshøj Præstegaard overladt imod at betale
til Ohristianshavns Børnehus 100 Rdlr. Brønshøj Præste
gaard var fra da af Præstens og ikke længere Bispens
Gaard. Senere i Tiden synes man dog atter at have glemt
det. I hvert Fald søgte Præsten M. B. Møller i 1822 Sag
med Biskoppen for at faa sin Bekostning ved Præstegaar-
dens Istandsættelse refunderet. Den var da igen næsten
nedfalden. Med Henvisning til den fra 1737 af Kongen
udstedte Skrivelse vandt Biskoppen dog let sin Sag.
1836 overtog en ny Præst, E. H. Giasen, Sognekal
det i Brønshøj og satte paa egen Bekostning Præstegaar
den i Stand. Den var da paa 78 Fag, Entré og 9 Værel
ser foruden alle nødvendige Stuer til Bryggers, Køkken,
Spisekammer, Folkestue, Mælkestue, Rullestue, alle med
Fjælegulve. Desuden var der i Sidehusene Stalde, Karle
kammer, Selekammer, Vognremise o. s. v. Assurance
summen var 5400 Rdlr. og Indløsningssummen 466
Rdlr. 4 Sk.
Saalænge Brønshøj Præstegaard stod, var den P ræ
stebolig paa lignende Vilkaar som Landets øvrige Præste-
gaarde. Præsten maatte efter almindelig Sædvane søge
Gaardfæld hos Formanden eller dennes Arvinger til at
dække Udgifterne ved Bygningernes Istandsættelse.
Først ved Aarhundredets Udgang forsvandt den
gamle Præstegaard.
Om en af Præsterne kort før Svenske-Krigen ved
man en Smule.
Præsten er Niels Jacobsen (udnævnt 1643, maaske