543 / 587
Fra Brønshøj Kirke og Præstegaard
531
allerede 1630), om hvem de gamle Tingbøger indeholder
nogle mørke Blade. Først fortælles det, at han ikke pas
sede paa sine Kreaturer, navnlig ikke sine Høns, Faar og
Grise. Lige udenfor Præstegaarden havde Naboen en
Toft, som naturligvis til Tider var besaaet med Korn.
Dette Korn var meget efterstræbt af Præstens Kreaturer.
En Sommer var det saaledes ganske afædt, og de skyl
dige var Præstens Kreaturer. Det hedder endogsaa, at
Præsten ligefrem lod sine Folk drive Kvæget ud af Gaar-
den og ind i Toften; men det blev dog ikke godtgjort, at
det var rigtigt. Derimod fortælles der, at der under P ræ
stens Port var saa stort et Hul, at Smaakvæg kunde gaa
derigennem. Kornet var altsaa ikke beskyttet ved, at Po r
ten lukkedes.
Siden berettes der mere triste Ting om samme Mand.
Maaske kunde der ogsaa være noget godt at sige om
ham; men Tingbøgerne er ikke Stedet, hvor saadant op
bevares. Rygtet berettede bl. a., at Niels Jacobsen laa i
med sine kvindelige Tyender. I et Tilfælde blev Sagen
bevist — saadan som Tingbøgerne fortæller derom —
en af hans Piger udlagde ham som Fader til sit Barn, og
Præsten maatte rømme fra Landet.
Han var bleven Enkemand, men havde et Barn meel
sin Hustru, og dette Barn efterlod han i Præstegaarden,
da han flygtede. Han havde en Del Familie i København,
to Brødre og en Søster; den sidste var Enke, da Sagen
imod ham blev rejst. Forgæves forsøgte hans Søskende
at hjælpe ham under Forhorene. De foregav at have
faaet et Brev fra ham, hvori han benægtede og modsagde
Pigens Beskyldning; men de fremviste ikke Brevet.
Maren Michelsen hed Pigen; hun var fra Skander
borg Egnen og knap 15 Aar gammel. Hun kom i Huset
hos Præsten paa Begæring af hendes Broder Knud Mi-
chelsen, som ogsaa tjente i Byen, og hun havde været der
c. 2 Aar, da hun fødte sit Barn, saa vidt man kan skønne,