544 / 587
5 3 2
Fra Brønshøj Kirke og Præstegaard
den 1. September 1653. Niels Jacobsen var alene tilstede
bos hende under Fødslen og kvalte straks Barnet. Lør
dagen derefter rejste han til København til sin Broders
Bryllup, og efter hans Bortrejse forvissede hun sig om,
hvor Barnet var, og at det var dødt. Der gik nu en Uge
til, og om Søndagen efter Gudstjenesten, 14 Dage efter
Barnets Fødsel, indfandt Herredsfogden sig i Brønshøj
Præstegaard tilligemed flere Kvinder fra Byen, deriblandt
Jordemoderen. For dem bekendte Pigen, hvorledes hele
Sagen forholdt sig, men benægtede, at hun havde været
Vidne til, at Barnet blev dræbt, da det foregik i et andet
Rum. Den stakkels Moder var mere død end levende, da
hun forstod, hvad der var sket, men Hr. Niels bad hende
være rolig, tog sin Fiol i Haanden og legte derpaa for
hende. Han holdt af at spille Violin, og under Forhørene
blev det oplyst, at han spillede paa sin Violin næsten hver
Aften i Præstegaarden. Det var Biskop Dr. Laurids Mor
tensen i København, som rejste Sagen imod sin Kapellan.
Under Forhørene mødte Biskoppen ikke selv, men sendte
sin Fuldmægtig Jens Nielsen. Sagen endte med en Næv
ninge-Kendelse, som lød paa, at Pigen som Medvider i
Drabet skulde miste Livet. Dommen skulde afsiges paa
Landstinget i Ringsted; men Retsprotokollerne mangler,
saa Pigens endelige Skæbne kendes ikke1).
Niels Jacobsens Broder tog paa Biskoppens ind træn
gende Opfordring hans Barn til sig og fik udlagt til Bar
nets Gavn og Bedste Præstens Formue og Gods, som fand
tes til Stede i Brønshøj Præstegaard. Ved Aarets Udgang
var den sørgelige Præstesag ført til Ende.
*) V. Møller: Fra Sokkelund Herred. 1924. S. 71 ff