548 / 587
536
Fra Brønshøj Kirke og Præstegaard
Og hvad kunde der ikke hænde »den norske Præst«,
som han benævnedes i Menighederne!
En besynderlig Casus med en ung Kone i Utterslev, som
med sine gruelige Bespottelser mod Guds Søn og alt det, som
helligt er, har gjort mig varm i Hovedet og [skaffet mig]
vaagne Nætter; naar hun begynder, løber alle ud af Stuen og
lader mig ene; det er ingen Hjernens Forvildelse, thi Talen er
altfor rask og sammenhængende dertil, hendes Instancer og
Indsigelser argumentatio. Naar Paroxysmus er over, taler
hun efter sin Kundskab gudeligt og beklageligt, alt om den
onde Aand; derimellem skriger Ihun], hviner, bider sin
Tunge, bliver mørkerød i Ansigtet, spytter os i Øjnene, spot
ter Gud og sin Frelser, kalder paa Djævelen o. desl.
Begyndelsen skal være kommet deraf, at hun udi en
Beskyldning af sin vrede Fader skal have paa Løgn ønsket,
at Fanden maatte fare udi hende; 2 Timer derefter begyndte
hun at te sig underlig; alt dette bekender hun selv, naar hun
er rolig, raabende: Ser jer nu i Exempel paa mig! Ikke desto
mindre saa holder jeg det langt fra ikke for nogen Satans
legem lig Besættelse, men for det, som har en værre Følge
med sig: en forsætlig og frivillig Overgivelse udi nogen
uren Absigt. En stor Forbitrelses-Feber er begyndt, og i den
vil hun revangere sig og sætte alle i Huset i Forskrækkelse,
menende at kunne, gøre det om igen en anden Gang, naar
hun har naaet sit Øjemærke; den Mistanke har jeg, at Sagens
Grusomhed er bestilt, og bedrøves over, at Følgerne vil blive
værre for hende, end hun tænker, og den onde Aand be
svære hende virkelig paa det sidste. Herren redde os!
Senere skriver Hersleb:
Vores smaa Sager er nu i den største Gære og lægger
Byrder til m ine Byrder; af Stedet kan jeg ikke komme for at
tale med D. H. Kvægsygen har gjort rent Bord hos mig, Fol
kene er syge i Gaardene og i Sognene, Mandtallene til hvert
Maaned, en gal Degn og Skoleholder kan dog skaffe en noget
at tænke paa udi min liden Kreds; jeg forundrer mig, at
saadant møder mig paa min Alderdom.
Mit Hus er fornemmelig og udi slet Omstændighed, alle
mine Børn og 2 Fruentimmer er syge af F r i s l e r , og vores
lille Christopher udi saa ynkværdig Tilstand, at han ikke
uden vaade Øjne kan beskues; der gaar som en P il gennem
mit Hjerte, naar jeg hører hans Jammer; i vore Tanker er