547 / 587
Fra Brønshøj Kirke og Præstegaard
neske kunde berede Sognet og Præsten, giver følgende
Beretning:
Omskrevne Sara Andersdatter, tvende Gange udi sit
Ægteskab besvangret, hvorover hendes rette Mand fra hende
er undveget, har forlængst været af mig antaget til Præpara
tion for at kunne antages til puhlique Absolution, men udi
Præparationstiden melder hendes Værtinde mig, at hun
atter lever udi et liderligt Levned med en ærkeliderlig Per
son, Soldat Peder Vanløse, at han kom ind til hende om
Aftenen, før Dørene blev lukt, forblev hos hende om Natten,
og Værtinden selv maatte lukke ham ud om Morgenen; der-
paa blev hun atter afvist med hjertelig Paamindelse om For
bedring, men desværre! som vi her maa beklage; hun har
ikke standset udi sin Synd, men flyttet fra sin Værtinde,
lagt sig ind udi et øde Hus og er bleven en offentlig Hore
for enhver, som kommer, og der jeg mærkede, at der ingen
Skam eller Blusel mere var for hende, beklagede jeg mig
skriftlig for vores Amtmand, hvis Svar jeg først bekom af
15. Februar, hvorudi han melder, at der var givet Ordre til
Regimentsskriveren, at hun skulde forvises Byen og Sognet;
om hun nu, efter at hun af Øvrigheden er forvist, har meldt
sig for D. H., ved jeg ikke. Det er desuden højst beklageligt,
at mange, hellers skikkelige og uberygtede Folk, er kommet
udi Vanrygte for dette skændige Menneske; det er aldrig før
sket i min Tid, at her har været en offentlig Hore i Sognet,
som siden denne kom hid. Af denne Beretning behager D. H.
at fornemme, hvad Skam og Bedrøvelse bemeldte Sara An
dersdatter har foraarsaget, og vi skattererer os lyksalige, om
hun vil blive sendt fra os.
Vi har omsider hørt, at Børne
kopperne have gæstet Børn, som vi haabe allerede ere resti
tuerede. Mine Børn derimod har faaet Plage af Byld, sær
den mindste, som for nærværende Tid er udi en ynkværdig
og lamentabel Tilstand, thi han har 6 store Bylder paa een
Gang at drages med. Jeg og min Kone har aldrig paa een
Gang været friske, alt af Bylder, vores Jomfru ligeledes paa
sine Hænder, saa vi har lært, at Bylder har smittet andre;
endnu gaar jeg med en paa min Mave, hvor den skal højes,
som er mig til stor Hinder. Gud har paa denne Maade meget
nedbøjet os, som hans faderlige Hjerte igen vil glæde os efter
de Dage. Sygdom har vi ogsaa paa vore Heste.