546 / 587
534
Fra Brønshøj Kirke og Præstegaard
baade belyser Tiden og viser hans Naturel. Han skriver
f. Eks. om en Mand fra Vanløse, som blev begravet paa
Brønshøj Kirkegaard: »Et større Skarn er ikke kommet
til Jorden, sit Folks Forræder, der glæder sig over at gøre
ondt som Djævelen.« Dette frygtelige Skudsmaal refe
rer sig til en Sag angaaende Landgilde fra Vanløse, hvor
omtalte Mand gik mod de andre Bymænd, hvilket fo r
modentlig ikke har været til deres Gavn.
Foruden Sognets egne Folk er en Mængde Soldater
bleven viet i Brønshøj, og endnu flere udlagt som Barne-
fædre — uden at lade sig vie. Ofte skriver Hersleb:
Besvangret af N. N., aftakket geworb. Soldat og bort-
rømt; ja, Piger og Karle i Præstegaarden kunde det gaa
galt for. Hvad Under, at Præsten har været gram i Hu;
aabenbart har han gottet sig over to, der tjente hos
ham, og som vilde ægte hinanden, da hun var frug t
sommelig. Men Pigens Forældre, der var »formaaende«
(formuende), satte sig derimod. »Altsaa har de forregnet
sig,« skriver Præsten.
Ret sjældent hændte det, at Bruden mødte som Mø
i Kirken; dog maa man huske, at med Trolovelsen ind
lededes ofte Samlivet. Hersleb skriver: »Pigen Maren
Jensdatter var et Exempel for hendes Køn, idet hun ikke
nogen Nat siden Trolovelsen har været i Fæstemandens
Hus«. Præsten har aabenbart ikke tænkt paa, at saa
kunde h a n jo have været i hendes Hus.
Det maa ogsaa have været en penibel Situation, naar
det anføres samme Aar, at Karen Andreses Datter nær
havde gjort Barsel i Kirken; »saa ulig er denne den for
rige Brud, som var Mø, men denne en Skøge.«
Da Hersleb begraver en ung Mand, der var omkom
men i det store Snefog mellem Brønshøj og Vanløse, skri
ver han: Sandelig denne var et retfærdigt Menneske og
Guds Søn.
Et ganske godt Indblik i, hvilke Kvaler blot eet Men-