541 / 587
Fra Brønshøj Kirke og Præstegaard
529
forligte, og at det blev fastslaaet, at »Præsten skulde
nyde, hvad en Præst bør have af Sognet, deriblandt Tien
den til Brønshøj Præstegaard, med al anden præstelig
Rettighed, medens Biskoppen derimod skal nyde og be
holde selve Præstegaarden med al dens rette Tilliggende
til en Ladegaard —1 undtagen fjerde Parten af de Jorder
og Ejendomme, som til samme Brønshøj liggendes er, af
hvilke Mattis Hansen skal nyde Brugen og beholde til sit
Underhold, saalænge han er i sit Embede«. Biskoppen
havde bl. a. gjort Fordring paa Tienden; men heri fik
han altsaa ikke Medhold.
Om den Præstegaard, som er gengivet paa Billedet,
er der ikke meget at oplyse. Den er for længst forsvun
den, og Meddelelser af nogen Betydning
0111
den forelig
ger der ikke. Naar Biskoppen talte om Præstegaarden,
kaldte han den Gaarden, »som kgl. Majestæt har for
lenet til mit Embede«. Præsten i Brønshøj beboede den,
men var egentlig kun Kapellan for Biskoppen i Køben
havn. Selve Brønshøj Præstekald var tillagt Biskopper
nes Enker, men Præsten skulde ogsaa leve af Kaldet, og
dette Levebrød har maaske til Tider været smal Kost.
Efter det gamle Billede at domme, har Præstegaar
den og dens Have indtaget hele Terrainet fra Kirkegaar-
den hen til Frederiksisundsvejen, ogsaa den Del, hvor
Kroen nu ligger. Kroen har altsaa ikke været der paa
Karl Gustavs Tid, men er senere kommetn til. Godt en
Snes Aar efter Svenske-Krigen findes den omtalt paa
samme Sted, hvor den nu er. Bispen vilde gøre gældende,
at dens Grund hørte til Præstegaarden, men fik ikke
Medhold. Grunden var Gadejord og havde ikke før baa-
ret noget Hus.
I Aaret 1736 blev Hieronymus Aaschou Præst i
Brønshøj. Han fandt ved sit Komme til Byen, at Præste-
gaardens Bygning var ganske brøstfældig og tildels ned
falden, saa at den ikke kunde sættes i Stand for under