540 / 587
528
Fra Brønshøj Kirke og Præstegaard
ket paa Prædikestolen«. Det skulde naturligvis fornyes,
men i 1816 er det endnu ikke sket. Der er ogsaa andre
Minder om Englænderne at notere fra Brønshøj Kirke.
1808—-16 sad der i Kirken nogle gamle, brøstfældige, for
brændte, sorte og mørke Vinduer. Ogsaa Hegnet om
Præstegaardshayen var forbrændt. Begge Dele er sikkert
de engelske Soldaters Værk. Som de gjorde andre Steder
omkring København, har de rimeligvis tændt Baal paa
Kirkegaarden saa nær op ad Kirken og Hegnet om Præ-
stegaardshaven, at Ilden har fænget baade i Kirkens Vin
duer og i Hegnet. Selve Kirken benyttede Englænderne
til Materialhus, saalænge de laa om København, og Guds
tjenesten var suspenderet i denne Tid.
Der er forøvrigt ingen Grund til at skrive mere om
Kirken, da der ikke foreligger nye Oplysninger om den,
og det er saa let at finde, hvad man ved am den. Pastor
Hersleb omtaler ogsaa, at Kirken har et anseeligt Vaa-
benhus paa Sydsiden. Det ses paa Billedet, og er først i
nyere Tid blevet afløst af det nuværende Vaabenhus.
F ra gammel Tid har Brønshøj ligget under Sjællands
Biskop som Annex til Vor Frue Kirke i København, og
Præsten derude var Biskoppens Kapellan. Præsten havde
Præstegaarden i Fæste og svarede Afgift af den til Bi
skoppen. Allerede paa Reformationstiden gav denne for
en Præstegaard usædvanlige Stilling Anledning til Uenig
hed mellem Præsten i Brønshøj, Mattis Hansen og Biskop
Dr. Peder Palladius om, hvad der maatte tilkomme hver
af dem af Embedets Indtægter. Rimeligvis var det Mat
tis Hansens Udnævnelse til Præst, der gav Anledning til,
at Spørgsmaalet blev rejst. Tirsdag efter 2. Søndag i F a
sten 1539 blev i den Anledning foranlediget en Sammen
komst paa Københavns Slot mellem forskellige Herrer,
deriblandt endogsaa Bugenhagen, tilligemed Biskoppen
og Præsten.
Sammenkomsten førte til, at Bispen og Præsten blev