Previous Page  29 / 136 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 29 / 136 Next Page
Page Background

26

FØRSTE UNGDOM I KØBENHAVN

Han blev indlogeret hos Major Brandt paa Gamle Konge­

vej og kom til at gaa paa Brødrene Dahis Kursus, et Kur­

sus, som den Gang havde en Mængde Elever fra Provinser,

hvor der ikke var Latinskoler. Blandt de unge Kammerater

fandt Jens Peter Jacobsen foreløbig kun een, han rigtig

kunde slutte sig til; men med denne Kammerat blev han til

Gengæld saa gode Venner, at han foreslog ham, at de skulde

skrive hver sit Ugeblad og udveksle dette med hinanden om

Søndagen. Jacobsen kaldte sit Blad „Kvas“ ; hvert Nummer

bestod af otte tæt skrevne Sider og var forsynet med en Vig­

net, som forestillede et Træ med Løvværk. Første Nummer

af „Kvas“, som blev udleveret til Bladets eneste Abonnent

sidst i April 1864, indeholdt følgende introducerende Be­

mærkninger :

„Ja, „Kvas“ kalder jeg disse Blade. Kvas og „Kvas“ er

to Ting, Kvas er bedst, naar det er tørt, „Kvas“ er bedst,

naar det ikke er altfor tørt; det Kvas, her er Tale om, hører

til den sidste Slags. Dog, skulde mit „Kvas“ blive for tørt,

saa vil det dog i hvert Tilfælde kunne gøre Nytte som rigtig

Kvas. Naa, tørre Egepinde vil der vel nok falde imellem;

men jeg haaber, at der vel ogsaa skal komme en eller anden

lille pudsig Dværggren eller en lille satirisk Birkekvist imel­

lem, saa tag kun den med. Nu sender jeg dig her mit første

Knippe „Kvas“, haabende, at der ikke skal være altfor

mange tørre Egepinde imellem.“

4/64

J . J

a c o b s e n

.

„Kvas“s Redaktør forsynede ellers sit Blad med litterært

Stof, Digte som: „Til Havet“ , „Yrsa og Hertha“ , en hel

Cyklus paa 80 Vers, Fortællinger med Titler: „Et Besøg i

Underverdenen“, „Af min Skitsebog I. Spjatben. En Even-