34 / 136
FØRSTE UNGDOM I KØBENHAVN
31
Hendes Natur lignede paa mange Punkter hans. I et af
Brevene fra denne Tid bebrejder hendes Moder de to sytten-
aarige, at de ikke er som andre unge; Moderen skriver
blandt andet til Jacobsen: „Du og Anna er større Drøm
mere, end jeg var. Du murer dig inde med dine Bøger og
dine Planter, hun med sit Sytøj og sine Tanker.“
De smaa Billetter, der udveksledes mellem Peter og Ven
inden i Thisted, blev snart til lange, alvorlige Breve. Han
skriver til hende, at Thistednyhederne interesserer ham
ikke, han vil, at hun i Stedet skal fortælle ham alle sine
Tanker, saaledes som han altid skriver til hende om de
Meninger og Ideer, han i Øjeblikket er opfyldt af. Og hun
følger hans Opfordring, i et Brev fra 5. Februar 1865 skil
drer hun for ham et Dameselskab med al dets Tomhed og
Pjatten og udvikler nu, som han ønskede det, sine Meninger
for ham. Samme Brev slutter hun med at skrive: „Du skri-
om du maa beholde mine Vers, det er mig kært, at du bry
der dig om dem.“
Brevene mellem dem bliver nu mere og mere fortrolige og
alvorlige; de ‘ begynder at drøfte religiøse og naturviden
skabelige Problemer med hinanden, han skriver begejstret
til hende om den store, vidunderlige Natur, og han med
deler hende sine religiøse Grublerier; hun advarer ham
mod at udgrunde Guds Natur og søger at styrke ham, naar
han tvivler. „Gud har ikke sat os her i Verden for intet,“
skriver hun engang til ham.
Anna havde spillet en Rolle i hans Barndomsrimerier, i
Viserne fra de sidste Skoleaar i Thisted havde han kaldt
hende Prinsessen; naar han nu sad i København og en og
anden Gang længtes efter sin Barndomsprinsesse, rimede
han ogsaa, og engang blev disse Rimerier til et ganske net
lille Digt, som han kaldte „Fjærn“ . Det er fra 1865 og er