36 / 136
FØRSTE UNGDOM I KØBENHAVN
33
dagsselskaberne i Hjemmet paa Vesterbrogade, var der i
hvert Fald een til, der vidste det, det var Anna. I 1867 skri
ver hun til Jacobsen: „Det var naturligvis en stor Fejl af
mig at skrive til dig
Digteren,
thi hvad vilde Efterverdenen
dømme, hvis den fandt mine
Breve, det er derfor min Bøn,
at du brænder dem og navn
lig dette.“
Det var et hyggeligt Hjem
at komme i. Husmoderen, en
moderne, intelligent Dame,
der delte de unges Interesser,
og som forstod at knytte de
unge Mennesker sammen,
Døtrene, den ene livlig,
skælmsk og altid i straalende
Humør, den anden, den dybt
alvorlige, drømmende, me
lankolske Anna, maatte nok
J. P. Jacobsen c.
1863
.
kunne faa de unge til at holde
af dette Hjem, hvor man frit kunde udtale sine Ideer; og hvor
man højlydt kunde kæmpe en Kamp for sine Anskuelser.
Den lille Kreds var meget litterært interesseret, en Aften
blev det saaledes foreslaaet, at enhver af de tilstedeværende
skulde skrive et Digt i Dialekt fra hans Hjemstavn. Der blev
udsat en Præmie for det bedste, og Jacobsen vandt Præmien
for følgende Digt i Thybomaalet:
Dæ vaar en Gaang en bitte Dreng
saa fred æpaa sin Krop.
Han sow, saa snaar han kom i Sæng
aa wovne siile op.
Anna Linck : J. P. Jacobsen