38 / 136
FØRSTE UNGDOM I KØBENHAVN
35
interesser, Litteraturen og Botanikken. Da han seksten Aar
gammel kom til København, havde han allerede gennem-,
pløjet Holberg, Wessel, Oehlenschlæger, Ingemann og Jo
han Ludvig Heiberg, ligesom han havde et temmelig godt
Kendskab til Tode og P. A. Heiberg; han fulgte ogsaa med
Nutidslitteraturen, læste f. Eks. Bjørnstjerne Bjørnsons
Bøger, efterhaanden som de udkom. Atten Aar gammel
havde han læst hele Goethe, Schiller og Wieland. Indenfor
Botanikken havde han nu fundet sit Speciale, Algerne. Da
han først havde opdaget denne interessante Del af Plante
riget, kunde han selvfølgelig paa ingen Maade faa Tid til at
læse sine Lektier til Kursus. Om Sommeren, fortæller For
fatteren Erik Skram, hvem Jacobsen gik paa Kursus med fra
65 til 66, kunde man altid være sikker paa at træffe J. P.
Jacobsen ude ved Stadsgraven, hvor han hele Dage igennem
laa og fiskede efter Alger.
Paa Kursus gjorde han en ret ynkelig Figur; han var
lang og mager, lidt foroverbøjet og trippende i sin Gang.
Den livlige Dreng, som i Thisted altid med Glæde lystrede
Parolen: Peter, gaa ind og underhold Damerne! var nu
blevet til en tavs, forlegen, undertiden lidt kejtet ung Mand,
som ikke holdt meget af at lukke Munden op, allermindst,
naar han skulde høres. Det mærkeligste ved ham var, at
han skrev nogle Stile, som Kammeraterne ikke forstod
et Muk af. Skrev han om Munke og deres Selvpinsler,
blev Stilen til en psykologisk Afhandling, som sagde, at
Munkenes Selvpinsler til syvende og sidst kun var dem en
sanselig Tilfredsstillelse. Det hændte iøvrigt ofte, at hans
Stile var fulde af de mærkværdigste Paastande, som han al
drig vilde indlade sig paa at forklare nærmere. Naar Lære
ren spurgte ham, hvad han egentlig havde ment med dette
eller hint, svarede han blot, at saadan syntes nu han, og saa