43 / 136
40
FØRSTE UNGDOM I KØBENHAVN
Det bliver da bestemt, at Peter skal forsøge sig endnu en
Gang. Den unge Jacobsen lader til at have været temmelig
nedslaaet over den mislykkede Eksamen. Han viser sig ik
ke hos sine Venner paa Vesterbro og lader i lang Tid ikke
høre fra sig, indtil Anna sender ham følgende Linier:
K øb en h av n , 5. O k to b er 1866.
Kære Peter!
Jeg havde besluttet aldrig at skrive til dig mere; thi du
har ved din Tavshed vist mig, at du ikke bryder dig om
mig. I Nøden skal man kende sine Venner, det er ikke rig
tigt, at du skyder dine Venner fra dig i din Sorg.
Der
var en Tid, da du ikke skjulte en Tanke for mig. Har du
fundet ham, der vil dele din Sorg og din Byrde? Søg ham,
og du skal finde ham, har han sagt.
Hun skriver saa om deres tidligere Venskab og slutter det
nydelige lille Brev med: „Jeg har jo saa mangen smuk Tan
ke at takke dig for. — Din Veninde
Anna.“
Saa begyndte han da igen at gaa paa Kursus og anstreng-
te sig hæderligt for ikke at vise sine kære Alger al for me
gen Opmærksomhed; men hvad hjalp det, at det botaniske
Studium for en Tid blev lagt til Side, naar en ny Passion
straks gjorde det af med alle gode Forsætter. Botanik og
Æstetik havde fra hans tidligste Barndom skiftevis helt be
hersket ham, og nu viste Æstetikken sig for ham i Skikkelse
af en skøn, ung Balletdanserinde, det er tilgiveligt og for-
staaeligt, at han paany glemte, at han læste til Eksamen.
Den purunge Pige med de fine, ædle Træk og den ynde
fulde Skikkelse, som ved sin Debut som Solodanserinde paa
det kongelige Teater i November 1866 ikke alene lagde
Bournonvilles, men det ganske Københavns Hjerte for sine
Fødder, kom i den følgende Tid til at betyde meget for den