48 / 136
III. STUDENT
„Der
gives Øjeblikke i mit Liv, hvori jeg
/
tror, at Studiet af Naturen er mit Livs Kald;
men til andre Tider er det
,
som Poesien var
det, der skulde være min Idræt.
(A f J. P. Jacobsens Dagbog.)
A
l l e r e d e
før Jacobsen var blevet Student, var han flyttet
_ fra Frederiksberg ind til Byen og boede nu i Frøken
Zoffmans Studenterpensionat, Studiestræde 18. Han havde et
Værelse med to Fag Vinduer paa anden Sal. Møblementet
var yderst tarveligt; ved den ene Væg stod en Sofa med et
Bord foran, ved den anden en Seng, desuden fandtes der et
Skrivebord, disse Ting udgjorde det væsentligste af hans
Bohave. Henne ved Kakkelovnen havde han gerne en Kas
se staaende med hvide Mus, som han morede sig med at op
drætte.
Jacobsens Medpensionærer og nærmeste Omgangsfæller
i den første Studentertid var Literaten Lundbeck, der døde
som ganske ung, Søren Kierkegaards Nevø, Theologen Paul
Kierkegaard og den dygtige unge Kritiker H. S. Vodskov,
om hvem J. P. Jacobsen til en anden Ven fra denne Tid,
nuværende Læge Fraenkel, har udtalt, at ingen havde lært
ham mere, og ingen havde paavirket hans Udvikling mere.
Det kunde derfor være rimeligt at stifte lidt nærmere Be
kendtskab med denne Kritiker, som kun er altfor lidt kendt;
vi lærer ham i Grunden allerbedst at kende, naar vi læser
hans fortræffelige Forord til de Kritikker, han har samlet i
Bogform under Navn af „Spredte Studier“ . Vodskov vilde.