52 / 136
STUDENT
49
mesyner: „I Drømmenes Land“, „Straaler, mine Drømme
sale“, „Drøm“ „Drømmeidealet“, „Der hjælper ej Drøm
me“, det er Titlerne. Denne Poesi handler saa godt som
udelukkende om den unge Kvinde, han i fjern Tilbedelse
dyrkede; men man læser imellem Linjerne, hvor det da
ikke ligefrem siges, at denne Elskov kun er en dejlig
Fantasi. J. P. Jacobsens Barndom var et langt episk Digt
om en Ingemannsk Helt, selv var han Helten, hans Ung
dom, i hvert Fald en Del af den, var et lyrisk Digt om en
ung Balletdanserinde. Men dette „Digt“ blev, efter Jacob
sens egne Udtalelser mange Aar senere, hans eneste For
elskelse, og den var i Virkeligheden ikke andet end en
Drøm; det forstod han til Tider ogsaa selv. I en saadan
Stemning har det vel været, at han skrev det Digt, som han
selv kalder det vigtigste i hele Samlingen, „Der hjælper ej
Drømme“ ; i det første Vers ligesom udtaler han Dommen
over sit skønne „Ungdomsdigt“, Forelskelsen i den unge
Pige, som han kun ser, men aldrig taler med.
„Der hjælper ej Drømme saa lidt som Digt,
er Fondet end aldrig saa stort og rigt;
ej Kærlighed bærer, faar Livet ej drage
sin Aande i Miner saavel som i Ord,
om ikke Erindring fra levede Dage
kan klinge deri som et tankerigt Kor.“
Digtene i „Hervert Sperring“ er interessante, fordi de be
tegner Kulminationen i den unge Digters Drømmeliv.
Det var et udmærket, meget kritisk Udvalg, Edvard Bran
des og Vilh. Møller i sin Tid gjorde, da de udgav disse Dig
te; naar der her af Jacobsens Manuskript fremdrages nogle
hidtil utrykte Digte, maa de ikke betragtes som et Supple
ment til Brandes— Vilh. Møller-Udgaven, men som et Bi
drag til J. P. Jacobsens Karakteristik.
Anna Linck : J. P. Jacobsen
4