57 / 136
54
STUDENT
de Udvalgte lader ligge, men vær Du Aristokrat, den gode
Litteratur bestaar kun af Aristokrater“ .
Det var Georg Brandes’ Formaning til Vilhelm Bergsøe,
men Ordene slog ned i Jacobsen, han følte dem, som var de
rettede til ham selv, og han huskede dem hele sit Liv. „Det
Bedste skal kun være mig godt
nok og ikke mere, ingen Gaaen
paa Akkord; kan jeg løfte, at
det ikke er lødigt, hvad jeg
har formet, eller kan jeg høre,
det har Rag eller Revne, i
Diglen med det igen, altid det
Yderste jeg evner hver Gang1-,
skrev J. P. Jacobsen ti Aar
efter som en direkte digterisk
Oversættelse af det ovenfor
citerede Brudstykke af vor
berømte Kritikers Artikkel.
Da han skrev dette, var han
J. P. Jacobsen 1867.
temmelig vis paa, at han hørte
til Aristokraterne, han var knap
saa sikker i sin Sag i 1869; da han havde gaaet og grundet
derpaa en Maanedstid, samlede han en Søndag Formiddag
alt sit Mod og de bedste blandt sine Digte og gik op til
Georg Brandes. „Ung, lang, kejtet, bukkende dybt, saa det
lange blonde Haar faldt ned over Panden“, stod han i
Brandes’ Stue og fortalte, at han hed Jacobsen, og at han
skrev Digte. Han fik, som Georg Brandes selv har ud
trykt det, en temmelig kølig Modtagelse. Den foregaaende
Aften havde Brandes i det kgl. Teater overværet Premieren
paa „Geniets Comedie“, et Stykke, som faldt ynkeligt til
Jorden og kun blev opført to Gange. I „Geniets Comedie“