59 / 136
56
STUDENT
Digte har lidt en bitter Skuffelse over den bristede Illusion;
derfor var hans Udtalelser paa denne Tid om det religiøse
ogsaa meget skarpe. Han havde læst „Gurresange“ for
Studenterkammeraterne i Frk. Zoffmans Pensionat, og en
af dem, Paul Kierkegaard, udtalte sig med særlig Begej
string om Linjerne :
„Herre, rødmer du ej af Skam,
„Det var den fattiges eneste Lam.“
Saa svarede Jacobsen: „Ja, jeg dypper ham jo i hans
eget Fedt.“
Man har ment, at J. P. Jacobsen har været forlovet med
Barndomsveninden fra Thisted, det er ganske fejlagtigt. Han
nærede maaske nok et Slags Drengesværmeri for hende i
det første Aar, han var i København; men da hun og Mode
ren flyttede til Hovedstaden, udvikledes Forholdet mellem
Anna og ham snart til et trofast Venskab, som fra hans Side
aldrig blev til andet. Han holdt af hende, som var hun hans
Søster; da hun i 1867 havde forlovet sig med en Fætter, som
hun, efter Jacobsens Mening, ikke holdt nok af, skrev han
et meget haardt og strengt Brev til hende, og hans Be
brejdelser hørte ikke op, førend hun havde hævet For
lovelsen. Han holdt af at udveksle Tanker med hende,
mangen Samtale mellem dem drejede sig om religiøse Spørgs-
maal. Hun holdt fast ved det gamle og gjorde, da han havde
faaet en anden Opfattelse, stadig Forsøg paa at vinde ham
tilbage, selv om hun til Tider kunde blive træt og som i
Længsel efter at dele hans Mening kunde udbryde: „gid jeg
kunde se paa Naturen med dine Øjne.“
Vi vil slutte Skildringen af J. P. Jacobsens første Stu-
denteraar med at meddele et Par Breve, som han har skre-