65 / 136
62
VIDENSKABSMAND OG DIGTER
og Glans i mit kære Hjem, og min hjerteligste Tak saavel
for hver lille venlig Tanke, I sender mig, som for alle de
store, mere synlige Goder, men dog alle mindre end eders
Kærlighed . . . .
E ders
J .
P.
J a c o b s e n .
Afhandlingen blev færdig i Efteraaret 1872, sendt ind til
Universitetet under Titel „Aperçu systématique et critique
sur les desmidiasées du Danemark“, vakte stor Opsigt blandt
botaniske Professorer, og den unge Videnskabsmand fik
den attraaede Guldmedaille i Foraaret 1873. Medaillen send
te han hjem til Forældrene, for „det var jo egentlig dem,
der skulde have den“ .
Kære Forældre !
Medaillen fik jeg da og sender den hermed tillige med
nogle Blomsterløg og Blomsterfrø. Det er jo egentlig eder,
der skulde have Medaillen, for til syvende og sidst er det jo
dog den udmærkede Skolegang og Undervisning, I har ladet
mig blive til Del, der har gjort mig det muligt at vinde den.
Hvad selve Højtideligheden angaar, saa mødte jeg i sort
Kjole og hvidt Halstørklæde og hvide Handsker, blev af
Pedellen ført ind til en bestemt Plads, saa blev Kantaten
sungen, Prof. Steen holdt en Tale om Universitetets Stilling
til det folkelige, og saa henvendte han sig til mig, og jeg gik
op ad Trinene paa Talerstolen og modtog Medaillen. Han
sagde, at den bedste Løn, det var ikke det Tegn, han herved
rakte mig, det var derimod selve det Arbejde, jeg havde an
vendt paa mit Værk, og som min ældre Medstuderende vilde
han sige, at Arbejdet selv altid var Arbejdets Løn. Og der-