Previous Page  69 / 136 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 69 / 136 Next Page
Page Background

66

VIDENSKABSMAND OG DIGTER

havde set i Cellerne og Hallen, og nogle mente, at han var

naaet til Slottets Hjerte, men andre sagde, han havde drømt

i Forhallen, Manden var Charles Darwin, og det, han for­

talte, var, hvorledes alt, hvad der lever paa Jorden, var som

et mægtigt Klædebon, der vævede sig selv, hvor den ene

Traads Løb og Farve betingede den andens, og at alt, som

Tiden svandt, blev Vævet rigere og skønnere. Nu skal vi

følge ham paa hans Vandring og lære at kende, hvad han

saa først i Cellerne og saa i Hallen.“

Efter at Jacobsen i disse Linjer har udladt sin glødende

Begejstring, gennemgaar han nøgternt og grundigt Darwins

Lære; han slutter sin lange Artikkel med at sige, at ved

Darwins Theori forsvinder Underets Poesi, men der er og-

saa Poesi i det nye, og vore Følelser maa vige for Tilfreds­

stillelsen af højere aandelige Fornødenheder.

I næsten hvert af de følgende Numre af Maanedsskriftet

har Jacobsen en Artikkel om en eller anden af Darwins

Theorier. Det fremgaar af disse Smaaafhandlinger, at hans

Skuffelse og Bitterhed over den bristede religiøse Illusion

nu har fortaget sig, og at han i Darwinismen har fundet fuld

Tilfredsstillelse og Løsning paa mange Gaader. I en Artik­

kel om Menneskeslægtens Oprindelse skriver han efter at

have gjort opmærksom paa, at Mennesket er de organiske

Formers højeste Repræsentant, som har udviklet sig af la­

vere Former: „Om nu ogsaa denne Synsmaade ved første

Øjekast ser ud som den raaeste Materialisme, som en hen­

synsløs Krænkelse af Menneskets Majestæt, mon den saa

dog ikke ved nøjere Betragtning skulde vise sig at være sun­

dere og ædlere end de dunkle Drømme om Adam og Eva i

Edens aldrig fundne Have, saavist som den dybere set er

langt idealere, idet den peger mod Fuldkommengørelsen og

forjætter en stadig Tilvækst i Intelligens!“