JPJacobsen

VIDENSKABSMAND OG DIGTER

Digte som „Nævner min Tanke dig“ og „Det er Stævne

mødets Time“ med de brillante Linjer:

„I en stor og gylden Stime

stryger Lyset fra min Lampe

over Haven, over Hegnet, over langt, langt bort“ ,

hvor Rytmen udtrykker det lokkende, dragende, kaldende,

der tales om i Verset. „Grækenland“ og „Kongens Øre er

mæt af Tale“ er fra samme Tid, ligeledes „Livsranken bug

ter fyldig sig og frodig“, som er skrevet til en Vens Bryllup

i Begyndelsen af 1873. Nu begyndte han ogsaa at læse sine

Digte for sine litterære Venner, endogsaa før „Mogens“ var

offentliggjort, hidtil havde det kun været nogle faa Barn

doms- og Ungdomsvenner, der havde stiftet Bekendtskab

med hans litterære Produktioner. Det hændte paa denne Tid

ikke saa sjældent, at Jacobsen, naar han ud paa Natten fulg

tes hjem fra Studenterforeningen eller en Kafé meden Kam

merat, fortalte, at han digtede, og ofte indbød han Kammera

ten til at gaa med hjem i Studiestræde for at høre hans digte

riske Frembringelser. En saadan Aften var det, at han læste

„En Arabesk“ for Edvard Brandes; i Dr. Brandes’ Fortale

til de J. P. Jacobsenske Breve, han har udgivet, fortæller

han meget malende, hvorledes han selv laa paa en Sofa og

var temmelig søvnig og uoplagt til at høre paa VennensVers,

medens Jacobsen ivrigt ledte et Manuskript frem og ængste

lig, med usikker Stemme begyndte at læse: „Har du faret

vild i dunkle Skove?“ Men alt som han læste, blev Stemmen

sikrere og smukkere og Edvard Brandes mere og mere op

mærksom. Under Læsningen havde Brandes rejst sig op i

Sofaen, og da Jacobsen var færdig, udbrød Vennen i største

Forbauselse: „Men du er jo Digter!“ hvortil Jacobsen sva

rede: „Ja, det ved jeg nok, og det har jeg altid vidst.“ Med