VIDENSKABSMAND OG DIGTER
71
var, forberedt gennem Darwinismen, reddet fra Fantaste
riet af Georg Brandes og stod nu som den første blandt Rea
lismens kommende Digtere. Han var tillige under Georg
Brandes’ Paavirkning blevet klar over, at det var Digter,
han skulde være, ikke Naturforsker.
I Maanedsskriftets Februarhefte stod kun en Del af „Mo
gens“, og man ventede med Spænding paa Resten, som kom
i Martsheftet. Vilhelm Møller havde faaet Manuskriptet i
bitte smaa Stykker, saadan afleverede Jacobsen ogsaa senere
altid sine Arbejder.
I „Mogens“ havde Jacobsen fundet sin egne, ejendomme
lige Prosastil; naar han som Dreng og ganske ung fanta
serede om at blive Digter, vidste han, at blev han Digter,
vilde han skrive anderledes end alle andre, derfor den bevid
ste Stræben efter det maniererede, som hans Kursusbesty
rer stadig klager over i Vidnesbyrdene om hans danske Sti
le. I Prosastykkerne i Digtningen „En Kaktus springer ud ,
skrevet i Aarene 1868— 1870, deriblandt den tidligere om
talte Fortælling „Udlændinge“, famler han sig frem til Sti
len i „Mogens“ . I Digtene bliver Jacobsen tidligst sig selv,
i „Hervert Sperring“ er Versene endnu almindelige, men i
„En Kaktus springer ud“ findes et saadant Stykke J. P. Ja-
cobsensk Stilkunst som „En Arabesk“ (Har du faret vild i
dunkle Skove, kender du Pan?), og uden for denne Digt
ning, men fra samme Periode er det saavel fra Formens som
fra Indholdets Side mærkelige Digt „Monomani (Jeg er
gal, men jeg kender mit Vanvid). Det synes dog, som om
det først var i Halvfjerdsernes Begejstringstid, at Jacobsen
rigtig fandt sig selv og begyndte at arbejde som den bevidste
Kunstner; han havde ved personlig Omgang med Georg og
Edvard Brandes faaet Mod, thi „der skal Mod til at have Ta
lent“, som Georg Brandes engang har sagt. Nu skrev han