77 / 136
74
VIDENSKABSMAND OG DIGTER
smaa Lapper Papir, som han gemte, til han engang fik Brug
for det skrevne i en Fortælling eller i et Digt. Eller han ned-
skrev en og anden lille Oplevelse fra Spadsereturen som f.
Eks. denne: „Stakkels Fyr! han var løben løbsk fra Frue
Kirke og helt ned i Studiestræde, da Kusken indhentede
ham og vredt smed Pisken i Snavset og sagde: er du tosset,
tror du jeg gider rende saadan efter d i g ?
Stakkels
8-aarige! at leve i Illusionen som Hest saa langt og saa blive
revet ud af den. Stakkels Fyr! ydmyg og bedrøvet tog han
Pisken op af Snavset.“ Hvor denne Beskrivelse er karakte
ristisk for Jacobsen; en sikker Iagttagelse af Smaating, en
kærlig Forstaaelse af Barnets Sjæleliv. Han var en stor
Børneven og gav sig gerne af med Børn; naar han var i
Thisted i Eksamenstiden, var det ham altid en Fornøjelse at
være Censor i Naturhistorie paa Realskolen.
Hvis han ikke skrev, læste han. Han dyrkede Skønlittera
turen som Studium, blandt andet læste han Bunker af engel
ske Dameromaner, han vilde studere hvorledes Kvinden
skrev og derigennem hendes Psykologi. Det var en umaade-
lig Mængde, Jacobsen kunde overkomme at faa læst i et kort
Tidsrum, hvor energisk han læste, ses bedst af følgende
Brudstykke af et Brev fra ham til Vilhelm Møller.
„Da jeg 16 Aar gammel kom til København, kendte jeg
Wessel, Holberg, Ingemann, Oehlenschlager og Heiberg
ud og ind og det meste af de øvrige Klassikere ogsaa, lige
fra Tode, P. A. Heiberg til Bjørnstjerne Bjørnsons første
Arbejder. De tyske Klassikere kendte jeg kun gennem den
lille Duodez-Udgave, men i mit 18. Aar gjorde jeg Bekendt
skab med hele Goethe, Schiller, Wieland og mange andre,
19 Aar gammel fandt jeg Shakespeare, kom godt ind i svensk
Litteratur, og da jeg var blevet 20, i Søren Kierkegaard,
Schack-Staffeldt, Feuerbach og Heine. Fra jeg var 20 til 23,