83 / 136
78
V ID ENSKABSM AND OG D IG TER
sen og tog alting altfor ivrigt, løb fra Morgen til Aften, saa
alt, men ikke alt længe nok, Byen var mig i det hele ikke
hyggelig, først maatte jeg køre til fire Hoteller, inden jeg
fandt et Sted, hvor jeg kunde bo, desuden syntes jeg alting
saa saa luvslidt ud i Byen. — Nu kommer jeg pludselig i
Tanker om, at jeg har skrevet, siden jeg var i Liibeck, det
er utroligt, hvad man kan glemme paa Rejser, for der er saa
uendeligt meget at huske paa. I Dresden var jeg fjorten Da
ge eller mere og er nu i Prag, en prægtig gammel By, jeg
mærker, jeg er kommen Syden nær, paa alle Gadehjørner
staar der Frugtsælgere med modne Æbler, Ferskener og
Abrikoser. I Kirkerne er der 8—9 Altre, og Folk gaar ind
fra Gaden med deres Torvekurve paa Armen eller deres
Værktøj i Haanden, tegner sig et Kors i Ansigtet, naar de
har dyppet deres Fingre i Vievandet, lægger sig paa Knæ
for et af Altrene og gaar saa igen. I et Hjørne stod der en
skidden Træstatue af Kristus, og jeg saa en tyk, fedtet Slag
ter gaa hen til den og kysse den paa Læggen, gøre Korsets
Tegn paa sig og saa gaa roligt ud igen til sin Kødbutik. At
jeg fra Dresden har gjort en 4—5 Ture til det sachsiske
Schweiz er en Selvfølge. I Overmorgen gaar jeg rimeligvis
til Wien, hvor længe jeg bliver der, kommer an paa Priser
ne, men der skal forøvrigt ikke være saa dyrt, som man har
antaget. Nu kun de hjerteligste Hilsener til eder alle, jeg vil
hellere skrive kort og oftere, fortælle noget i Breve er kun
halvgjort Arbejde, det gaar meget bedre mundtligt. Her er
mageløst dejligt i Prag. Rejse det er Livet og Lykken.
Eders hengivne Søn
J. P.
J
a co b s e n
.