Previous Page  83 / 136 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 83 / 136 Next Page
Page Background

78

V ID ENSKABSM AND OG D IG TER

sen og tog alting altfor ivrigt, løb fra Morgen til Aften, saa

alt, men ikke alt længe nok, Byen var mig i det hele ikke

hyggelig, først maatte jeg køre til fire Hoteller, inden jeg

fandt et Sted, hvor jeg kunde bo, desuden syntes jeg alting

saa saa luvslidt ud i Byen. — Nu kommer jeg pludselig i

Tanker om, at jeg har skrevet, siden jeg var i Liibeck, det

er utroligt, hvad man kan glemme paa Rejser, for der er saa

uendeligt meget at huske paa. I Dresden var jeg fjorten Da­

ge eller mere og er nu i Prag, en prægtig gammel By, jeg

mærker, jeg er kommen Syden nær, paa alle Gadehjørner

staar der Frugtsælgere med modne Æbler, Ferskener og

Abrikoser. I Kirkerne er der 8—9 Altre, og Folk gaar ind

fra Gaden med deres Torvekurve paa Armen eller deres

Værktøj i Haanden, tegner sig et Kors i Ansigtet, naar de

har dyppet deres Fingre i Vievandet, lægger sig paa Knæ

for et af Altrene og gaar saa igen. I et Hjørne stod der en

skidden Træstatue af Kristus, og jeg saa en tyk, fedtet Slag­

ter gaa hen til den og kysse den paa Læggen, gøre Korsets

Tegn paa sig og saa gaa roligt ud igen til sin Kødbutik. At

jeg fra Dresden har gjort en 4—5 Ture til det sachsiske

Schweiz er en Selvfølge. I Overmorgen gaar jeg rimeligvis

til Wien, hvor længe jeg bliver der, kommer an paa Priser­

ne, men der skal forøvrigt ikke være saa dyrt, som man har

antaget. Nu kun de hjerteligste Hilsener til eder alle, jeg vil

hellere skrive kort og oftere, fortælle noget i Breve er kun

halvgjort Arbejde, det gaar meget bedre mundtligt. Her er

mageløst dejligt i Prag. Rejse det er Livet og Lykken.

Eders hengivne Søn

J. P.

J

a co b s e n

.