87 / 136
V. KAMPEN FOR LIVET
Men paa hin Fangemurs anden Side
ligger en Verden, jeg ej har set
og ej har traadt,
og i den gaar nu Døden,
og ved Muren vil han møde mig.
Men jeg vil ikke Døden, vil jeg!
Min Sjæl skal skælve bort
som en Hules forvirrede Ekko,
og han vil drage den til sig
i et stærkt fuldt tonende Drøn!
(J. P. Jacobsen.)
D
en
unge Digter J. P. Jacobsen var rejst ud til store For
hold og skønne Egne for videre at uddanne sig til sin
Digtergerning; ogsaa før Rejsen havde han bevidst arbejdet
paa denne sin Uddannelse, ved at læse de andres Værker.
Shakespeare, Beyle, Sainte Beuve og H. C. Andersen betrag
tede han som sine Læremestre. Han havde nydt Rejsen, saa
han kunde udbryde: „At rejse det er Livet og Lykken!“
Han syntes, han havde lært saa meget og var blevet saa
„struttende fuld af Indtryk“ , at han rigtig kunde arbejde,
nu skulde „Marie Grubbe“ fuldendes, Planer om andre
Storværker realiseres. Saa kom Sygdommen, Rejsen blev
afbrudt, og det var en dødsmærket Mand, der vendte tilbage
til Thisted. Han kom straks under Lægebehandling. Efter
en Maaneds Forløb skrev Lægen i en Erklæring om sin Pa
tients Sygdom blandt andet: „Da Hr. Jacobsen i Efteraaret
kom tilbage til Thisted efter sin Rejse i Udlandet, var hans
Tilstand i høj Grad foruroligende. Han var afmagret i yder
ste Grad, var kortaandet, hostede, led af Nattesved i højeste