JPJacobsen

KAMPEN FOR L IV E T

Taagen“ drømmer som Mogens, men de er ikke unge som

han; Ungdommen er forsvundet fra Jacobsens Bøger.

Som man ser af Lægens Erklæring, var Jacobsens Syg

dom straks efter dens Udbrud meget alvorlig. Moderen

plejede ham paa det omhyggeligste, men Faderen, som selv

i sin Ungdom havde været angrebet paa den ene Lunge og

ikke taget noget videre Hensyn til det, betragtede vist nær

mest denne Plejen som Kæleri og Sønnens lange Ophold i

Hjemmet som Hang til Dovenskab. Jacobsen selv tog alle

mulige Hensyn til sit Helbred, gik tidlig i Seng, hvad der

var ham en stor Plage, røg kun een Pibe om Dagen, han

elskede at ryge og syntes især, det var haardt, at Cigarer

var forbuden Frugt, gik ensomme Ture langs Limfjords

stranden, ogsaa det var ham en Byrde. I et Brev fra 9. De

cember 1873 skriver han til Fru Agnes Møller: „Min Tid er

optaget af meget lidt interessante Beskæftigelser: 1) at gaa

Ture, jeg ved intet mere kedsommeligt, 2) at læse Physio-

logi og daarlige Romaner, 3) at spille Skærvinsel og Whist,

4) at være gnaven. Ved Siden heraf lever jeg i lykkelig Uvi

denhed om hvadsomhelst Nyt — indenlandsk og udenlandsk

— Litteratur og alt andet.“

Han var straks begyndt paa en Fedekur, og allerede i De

cember kunde han meddele sine Venner i København, at

han havde taget 13| Pd. paa; men Hosten kunde han ikke

komme af med, og stakaandet og træt blev han ved at være.

Han kedede sig frygteligt i Thisted og erklærede, at han blev

dum af at leve i den By, rent galt blev det, da Broderen Wil

liam skulde være Soldat i Aalborg. Jacobsen savnede ham

meget og klagede stadig sin Nød i Breve til ham. I Maj skri

ver han saa rørende, at nu da Broderen er rejst, er alt saa

trist, og at han som Erstatning for Williams Selskab har

sendt Bud til København efter sit Mikroskop. Mikroskopet