64 / 136
VIDENSKABSMAND OG DIGTER
Moder, Mitte og Wille slutter jeg og sender, som sagt, snart
et længere Brev.
Din inderligt hengivne og taknemm elige bøn
J .
P.
J a c o b s e n .
Det længere Brev, Jacobsen lovede at sende, er det, som
nu skal meddeles.
2 3— 12. 1870. Kbhvn.
Kære Forældre!
Atter nærmer Julen sig, den Tid, hvor den, der har et
kærligt Hjem, stærkere end ellers længes imod det. Og det
er saare rimeligt, thi det, der gør Julen til en Fest for alle,
det er det, at alle de gamle Barndomsminder vaagner paa ny
i
dobbelt Styrke og breder deres fortryllende Glans over
Barndomshjemmet.
Af alle de gode Ting, et Menneske kan have i denne Ver
den, er der vist faa, der har en saa stor Betydning som en
lykkelig Barndom; synes Vejen lang og tung, og er Vind og
Vejr imod, saa har dog Minderne fra Barndomstiden Lys
og Lyst, og de er altid gode at ty til. Tak dyrebare Foræl re,
fordi jeg ogsaa har et saadant venligt Tilflugtssted for en
trætte Tanke, et lykkeligt Barndomsliv at mindes.
Det ligger da ogsaa nært at sende min Tak for den store
Julegave, jeg fik forleden; det giver en forunderlig Tillid ti
Ens Flid og Evner at vide, at man har de samme Midler at
virke med som andre, og I kan tro, jeg har travlt, jeg ar
købt et lille Arbejdsbord, derpaa staar Mikroskopet og yr
ningsglassene, til højre ligger en stor Stabel af de nø ven
digste Værker, og til venstre straaler de botanisk-kemis e
Reagentser i deres sirlige Glasflasker. Og nu mine varmeste
Ønsker om at Juleglæden maa herske i al sin inderlige ra t