Previous Page  60 / 136 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 60 / 136 Next Page
Page Background

STUDENT

57

vet til Hjemmet, og som viser hans kærlige Forstaaelse af

Forældrenes Liv og hans dybe Taknemmelighed overfor

sine kære.

6. Marts 1869, K øbenhavn.

Inderligt elskede Forældre!

Mine hjerteligste Lykønskninger paa eders Sølvbryllups­

dag. Det er min hele Hilsen, thi hvad der varmest og inder­

ligst føles, og hvad et Blik og et Haandtryk kan sige, bliver

koldt og mat i Skrift. Men naar I paa den højtidsfulde Dags

Morgen mindes alt, hvad der knyttede eder nøjere og nøjere

til hinanden, og ligesom gennemvandrer eders Liv igen, da

er ogsaa jeg med paa denne Vandring, jeg er med i Gaarden

paa Ræhr Mark og med i Hunstrup Enge, jeg følger med

til Onkel Hundahls Skænkestue. Jeg ser eders Gang til

Kirken sammen, ser eder give hinanden Haanden for Al­

teret. Jeg følger med til det lille Hus med de lave Stuer i den

snævre G ade .--------------Fader vil i Tanken igen vaage ved

Roret paa den lille Skonnert i den ensomme Nat og Moder

igen vaage ved det urolige Barns Vugge. I vil mødes og

skilles, som I saa tidt har gjort det, og igen føle Adskillel­

sens Smerte og Gensynets Glæde. I flytter til det nye Hus,

hvor Marie fødes; I gaar sammen til Annas og lille Broders

Grav, I følger os Børn til Kirke til Konfirmation og vender

saa fra Minderne til Virkeligheden og føler eder endnu

stærkere knyttet til hinanden, naar I saaledes har levet det

gamle om igen, og I ser, at I er det samme unge Biudepar,

som for 25 Aar siden blev viede i Thisted Kirke, og føler

Kraft til et endnu langt, langt Liv.

God Morgen kære Forældre, Tak for de svundne Dage

og alle gode Ønsker for de kommende.

Eders inderligt hengivne Søn

P

e t e r

.