56 / 136
STUDENT
53
gelse i Ugebladet. „Udlændinge“ er en ganske køn lille
Fortælling om en ung Tater og en Spaniolerinde, der som
Frø fra sydlige Lande er ført op til Nordens Kyster, for at
bruge Forfatterens eget Billede. Det interessanteste ved For
tællingen er den, efter en lille Indledning, H. C. Andersen-
ske Begyndelse paa selve Historien: „Det var da i en jysk
Landsby (Vestervig) paa et stort Sommermarked. Midt paa
Pladsen stod en Liremand
“ En Fortællemaade, der
peger hen paa „Mogens’ “ berømte Begyndelse: „Sommer
var det; midt paa Dagen; i et Hjørne af Hegnet.“
Jacobsen tabte dog ikke hverken Modet eller Lysten til at
digte, fordi han fik sine første Arbejder kasserede; til Tider
lagde han ganske vist Digtningen til Side og gav sig Botanik
ken helt i Vold. Han betragtede det som en stor Lykke, da
han en Sommerferie fik Penge hjemmefra til en Studierejse
til Bornholm. Han botaniserede utrættelig og skrev begej
strede Breve til Hjemmet om de nye, mærkelige Planter,
han havde fundet. Da han kom hjem, havde han en Tid
lang travlt med at ordne et bornholmsk Herbarium.
Undertiden føler han sig formelig overanstrengt af al den
Botaniseren; i et Brev af 6. Maj 1869 skriver han til For
ældrene*
„Endelig har man da faaet lidt Stilstand for hele den
Plantehær, der nu bryder frem af Jorden, og kan igen be
gynde at tage sig Verden med Ro.“
Men snart blev der igen kaldt paa Digteren i J. P. Jacob
sen; det hændte nemlig en Dag, at han i „Illustreret Tiden
de“ for 21. November 1869 læste følgende Linier: „Lær
dog at vrage før Du skriver, Forfatter! Lad de stumpe
Penne tage Alt med hvad de møder paa Trivialitetens Vej,
lad dem, i hvis Skrifter der ikke er Nerve og i hvis plumpe
Hoveder, der ikke er en egen Tanke, tage alt det med, som