61 / 136
58
STUDENT
2 1— 12— 1869, København.
Kære Forældre!
Mine bedste Ønsker for en lykkelig Julefest. Maatte I alle
kunne fejre den glade og sunde. Jeg har det godt.
Kundskab vandt jeg,
Tanker fik jeg,
Sange kvad jeg,
som var mer end Gods og Guld.
Men om Lykken lod saa huld
alle Gaver til mig strømme,
mer end selv jeg saa i Drømme,
aldrig vorder jeg saa rig,
at ej Hjemmets dyre Navn
vækker dybt og bittert Savn.
Og nu paa en saadan Aften vaagner alle Minder og alle
Længsler stærkere end nogen Sinde, og dybere end ellers
føler jeg, hvor uendelig meget jeg har at takke for, hvor
uendelig megen Kærlighed jeg skylder eder. Hvor lykkelig
er dog ikke jeg overfor saa utallige andre, at jeg har For
ældre, jeg kan elske og ære, som aldrig har givet en ond
Tanke Medhold hos mig, som har ledet mig til den Vej, ad
hvilken mine Evner stræbte, som har haft Taarer for mine
Uheld og Smil for mine smaa Held. Jeg føler, hvorledes
det modnes til Høst i mig, men maatte ogsaa I tro paa, at
der er noget i mig, der har Vækst og Grøde, som er eders
Omhu og Kærlighed værd. Men hvad I tror, og hvad jeg
e r
eders er jeg.
Eders hengivne, eders elskende Søn
P
e t e r
.