62 / 136
IV. VIDENSKABSMAND OG DIGTER
Om Perlerader vare Strænge
paa min tonende Gige
og en Maanestraale Buen,
der lod Tonerne klare fremstige,
glemmer jeg dog aldrig, hvad der klang
i mit Hjerte den Gang,
første Gang af alle Ordets Engel
svæved mig forbi i Morgenrøden.
(J. P. Jacobsen.)
t
Begyndelsen af 1870 var J. P. Jacobsen efter sit mislyk-
1 kede Besøg hos Georg Brandes atter Botaniker med Liv
og Sjæl; hans mest brændende Ønske var nu at faa et Mi
kroskop. „Jeg maa have et Mikroskop, om det saa skal falde
ned fra Himmelen,“ skrev han hjem; men det faldt ikke ned
fra Himmelen, og hans Fader vilde ikke op med Pengene
til et saa mystisk Apparat, det varede et helt Aar, før Jacob
sen fik dette for en Botaniker saa rimelige Ønske opfyldt.
I Sommeren 1870 gjorde han en Rejse for Botanisk For
ening til Anholt og Læsø; med utrættelig Flid studerede han
disse Øers Planteverden og kom hjem med en Fortegnelse
over Anholts og Læsøs Flora og et Herbarium. Allere e i
Kursustiden havde Jacobsen kastet sig over et Specia e
indenfor Botanikken, Algerne, nu fandt han, som den
i
-
denskabsmand han var, et Speciale indenfor Specia et, nem
lig Desmidiaceerne. Denne Art Alger findes navn lg ime
lem Tørvemos og i Vandhuller, derfor var Jacobsen nu evig
paa Jagt efter Tørvemoser, og der var snart ikke paa jæ
land og i Jylland en Mose eller et Vandhul, han ikke havde
undersøgt. Han førte omhyggelig Katalog over sine Fund,
optegnede, hvor og naar han havde fundet de ors e ige
Eksemplarer.